Aisha

Axel Steen er tilbage i topform

Axel Steen er flyttet. Efter begivenhederne i Bind 3 (Akrash) finder han det ikke længere sikkert at bo på Nørrebro. Han er flyttet til Amager, og er i den forbindelse blevet tilknyttet drabsafdelingen i det nye distrikt.

Hans første rigtige drabssag handler om en tidligere PET agent Sten Høeck. Han findes maltrakteret og bundet til en stol i sin lejlighed. Lejligheden ligger i det berømte store boligkompleks på Amager, 8-tallet. Her kan man leve en tilbagetrukket tilværelse og forsvinde i mængden og næsten blive glemt. Det troede den tidligere agent tilsyneladende.

Axel Steen får en ny makker i netop denne sag, en PET agent, Khalid. Han virker tilsyneladende meget påvirket af situationen og har svært ved at følge proceduren for en almindelig mordefterforskning. Ved siden af, kan det umage par kan ikke rigtig finde ud af hvem der skal spille 2. violin i dette spøjse samarbejde.

Det viser sig, at den dræbte var en mand med et livligt privatliv. Han har et hav af elskerinder, der øjensynlig ikke har noget imod at det bliver ved med at være sådan.

Emma Axels datter, har store psykiske problemer. Hun er panisk angst for at miste sin far. Efter den sidste sag for 2 år siden var Aksel ved at dø og dette har Emma svært ved at glemme. Hun har mange kreative løsninger på hvordan hun skal passe på sin far.

Idet mordofret er tidligere PET agent, mener Axel at det er nødvendigt,  til at efterforske alle der har været i forbindelse med Sten Høegh. Dette gælder også de nuværende PET agenter som tidligere har været kolleger med Sten. Men her møder Axel en stopklods. Hver gang han kommer for tæt på de nuværende agenter bliver han stoppet effektivt af den øverste chef, Jens Jessen.

Aksel går en svær tid i  møde og inden længe får han øje på en sag der ligger 4 år tilbage hvor PET overvågede en lejlighed i forbindelse med en terrorsag.

Denne 4 bog af Jesper Stein er grundig gennemarbejdet. Forhistorien er meget omfattende og bliver fortalt fra flere vinkler. Man hopper frem og tilbage i tiden, dog på en måde så man ikke mister grebet om handlingen.

De små afsnit omkring Axels datter er flot skrevet, og beskriver hvad der foregår i en meget bange lille pige på en hjerteskærende måde.

Bogens slutninger er som vanlig for Jesper Stein eksplosiv og meget fængslende. Her bliver alle læserens følelser sat i spil og der er skruet gevaldigt op for actionknappen.

Titel: Aisha
Serie: Aksel Steen #4
Forfatter: Jesper Stein
Genre: Kriminalroman
Forlag:  Politiken
Udgivet:2015
Sider: 434
Bedømmelse:  4 out of 6 stars (4 / 6)