Efterforsker Max Munk har orlov fra sit arbejde på Politigården i København. Han er taget til Sønderjylland. Hans far, den aldrende grev Munkenæs ligger for døden.
Det er ikke de vilde familiære følelser for faderen, der får Munk til at opsøge hans dødsleje. Men det bliver sidste gang Max kan udspørge greven vedrørende de omstændigheder, der ledte til søsteren Leonoras død for 25 år siden .
Da Munk kort tid forinden var i Malaga fandt han en medaljon, der med garanti har tilhøre Leo – han har selv en magen til. Derudover fandt han et postkort der er markeret på en bestemt måde. En måde der viser at det med garanti er søsteren der har skrevet det.
Ved en tilfældighed møder Munk en gammel kæreste, Edith. Hun er ikke længe om at invitere Max med hjem. Hun har en skjult dagsorden, hendes datter, Caroline er væk. Datterens lejlighed bære præg af at være blevet forladt i al hast. Munk har faktisk slet ikke lyst til at involvere sig i en forsvindingssag, men efter lidt tid giver han sig.
Hos Carolines ekskæreste finder Max en rygsæk der bl.a. indeholder nøgler til hendes lejlighed. Men hvad der er endnu mere interessant – hendes dagbog. Da Munk kikker på en af de sidste sider i dagbogen finder han en tegning der får hårene til at rejse sig på hans hoved, et genkendelsens gys.
Munks faste makker og lejlighedsvis sengekammerat, Merian har problemer. Hun får mærkværdige sms-beskeder af den ildevarslende slags. En person der hævder at han ved hvad Marian har gjort, det ved den unge kvinde også godt og havde ønsket hun var den eneste.
Anmeldelse:
Dette er bind to i serien om Max Munk og hans gruppe af efterforskere ved afdelingen for personfarlig kriminalitet på Københavns politi. Men handlingen er denne gang trukket til Sønderjylland. Selve holdet i København har en sekundær rolle i “Sort arv”.
Dette giver blot læseren muligheden for at lære Max Munk, og Merian bedre at kende. Den historie der blev startet op i “Rød Tåge” som er det første bind i denne serie, bliver der fulgt grundig op på i denne her. Man kan godt læse “Sort Arv” selvstændigt, men der så mange forviklinger i den forrige roman, at man ikke må snyde sig selv for disse begivenheder.
David Garmark har sin helt egen skrivestil, der er yderst underholdende. Selvom der foregår grumme ting, sidder læseren konstant med et smil på læben, idet der bliver sørget for ironiske bemærkninger og tankegangen hos historiens hovedperson er meget speciel. Han bliver konstant sat i umulige situationer og kan for det meste melde sig i klubben: elefanten i glasbutikken.
Max er ikke god til relationer, heller ikke til dem han er tættest på. Hvilket gør Merian til den perfekte partner. Hun er tilpas kold i røven til at finde sig i de klodsede bemærkninger der flyver ud af munden på Munk. Det er et umage par og det er svært at sige hvem af dem der er mest “skæv”.
I “sort arv” får man også ulveproblematikken der husere i Sønderjylland implementeret og man skal med en tur i kloster, hvor der er tilkaldt en eksorcist.
Det er en virkelig spændende og fængslende krimi, hvor der sker noget hele tiden. Siderne vender nærmest sig selv. Man er yderst underholdt og der er jo alt alt for længe til det næste bind kommer. Er der noget David Garmark er god til så er det “Cliffhangere”
David Garmark har ligeledes skrevet:
David Garmark har ligeledes skrevet følgende romaner:
Drengen, der aldrig kom hjem.
De sagesløse
Serien om Ditlev Martins:
Det fjerde menneske
Abbotts hemmelighed
Stemmer der dræber
Max Munk-serien
Rød Tåge
Sort arv
Gysere – skrevet sammen med Stephan Garmark
Faktaboks:
Titel: Sort Arv
Forfatter: David Garmark
Genre: Krimi
Forlag: Montagne
Udgivet: 2020
Sider : 439
Bedømmelse: 
(5 / 6)
Romanen kan lyttes/læses på Mofibo. Lydbogen er på underholdende vis indlæst af forfatteren selv.
