Serafine

Lars Winkler i politiske forviklinger

Københavns Overborgmester, Mogens Winther Sørensen, findes myrdet i sin supermondæne lejlighed. Han ligger i sit køkken med bukserne trukket ned og det hele ligner et sexrelateret overfald.

Inde i lejligheden sidder en ung, meget forskræmt kvinde, Serafine. Hun er i chok og vil kun fortælle politiet sit navn. Da de finder hendes fingreaftryk på mordvåbnet burdet sagen give sig selv, lige indtil at der også findes et andet sæt fingeraftryk der ikke kan identificeres.

Serafine taler tysk og nægter at hun og overborgmesteren har haft seksuelt samkvem.

Mogens Winther Sørensen er medlem af en meget kendt familie. Så langt tilbage man kan huske har familien været betydningsfulde politikere og dette er stadig tilfældet, så pressen ligger på lur i kulissen efter hver enkelt godbid de kan få oplyst om den delikate sag.

Lars Winkler, efterforsker for Københavns Politi i afdelingen for personfarlig kriminalitet,  sættes på sagen og han har nok at gøre med at finde et motiv, for denne grumme forbrydelse. Umiddelbart har overborgmesteren ingen skeletter i skabet der kan forklare det brutale overfald.

Når de begynder at grave lidt i overborgmesterens fortid, bliver de stoppet af PET som arbejder for Mogens Winter Sørensens mor, landets justitsminister. Hun står lige foran en folketingsvalg og er bestemt ikke interesseret i for meget “bad press” lige nu.

Lars finder et fotografi af Mogens sammen med en lille dreng taget engang hvor Overborgmesteren ikke var sikker på at hans fremtid var i politik.  Han var frivillig i Dansk Røde Kors´asylcenter i København. Lars Winkler begynder at interessere sig for hvad der skete den måned Mogens arbejdede der.

Serafine er en fornem nr 2 i serien om Lars Winkler. Den belyser en mørk side af den danske undergrund. Flygtninge der kommer til Danmark som bliver syltet på flygtningecentrene uden at der bliver holdt øje med hvordan de klare sig og interessen for dem der stikker af for at finde lykken på anden vis er stort set ikke- eksisterende

Derud over belyses problematikken omkring mennesker der bliver født i den forkerte krop og hvor svært det er at leve med det.

Meget af bogen følges Serafine som har ovenstående problem og hendes kamp for at finde en identitet, og få lov til at være den hun gerne vil være.

 

Faktaboks: 

Titel: Serafine
Serie: Lars Winkler #2
Forfatter: Jakob Melander 
Genre: kriminalroman
Forlag:  Rosinante
Udgivet: 2014
Sider: 349
Video med forfatteren 
Bedømmelse:  5 out of 6 stars (5 / 6)