Carl Mørck glæder sig ikke til at komme tilbage på arbejde, slet ikke til den del af seancen der hedder : arbejde. Han er imidlertid overbevist om at hans trofaste medarbejder Assad vil passe sig selv og lade ham sidde ved sit kontor, med sine store plader oppe på bordet oven på en bunke hengemte sager. Så kunne nogen jo blive foranlediget til at tro, at han også bestiller noget.
Men selvfølgelig ændre tingene sig radikalt da han træder indenfor døren. Hans chef vil tale med ham. Han får besøg i kælderen. En flok kolleger fra Norge kommer forbi og vil have en gennemgang af “Merete Lynggaard-sagen” (sagen fra den første bog: Kvinden i buret). Oveni købet bliver Carl “velsignet” med en sekretær. Hun hedder Rose, og er en yderst outreret ung dame. Der har været visse problemer med hendes ansættelse, der hvor hun kommer fra, men hvad det handler om vil chefen ikke af med. Carl er ikke glad for udvidelsen af personalet, eller besøget fra Norge…
Ude i Københavns gader går en pose-dame rundt. Hun er i midten af 30´erne og bor i et gammelt skur, der i sin tid er efterladt af DSB. Hun har på en eller anden måde skaffet sig en nøgle til lågen ind til skuret og så længe ingen brokker sig – så bor hun her.
Hun har svære psykiske problemer. Hun hører stemmer og går rundt i en evig angst for at blive fundet. Hun holder til på banegården hvor hun finder nyt tøj, som hun stjæler fra rige passagere der har benyttet et tog.
Hun er medlem af en ungdomsgruppe, der for en del år siden begik en hel masse grumme overfald. Mange af dem resulterede i drab. De var 5 mænd og Kimmie. Valget af ofre var ret tilfældige, kunne ofrene købes til ikke at sladre, nøjedes de bare med at få tæv – hvis ikke måtte de jo sikre stilhed omkring overfaldet.
Banden kommer fra en kostskole, hvor rige mennesker sender deres børn hen for at slippe for selv at tage sig af dem. Dette gør så også at de unge mennesker har rig mulighed for at betale for tavsheden hos ofrene.
Carl Mørck bliver yderst overrasket da han en morgen finder en sagsmappe liggende på sit bord, han ikke selv ved hvor kommer fra. Den omhandler mordene på et søskendepar. De blev fundet i et sommerhus ved Rørvig. De er sluttet deres liv på jorden ret brutalt. Indicierne pegede på “kostskolebanden” men der manglede beviser, og sagen blev droppet. Ti år senere meldte en af gruppens medlemmer sig og tog “skraldet” for mordene. Han sidder fortsat i fængslet.
Carl kan ikke forstå hvorfor sagen ligger hos ham når nu den er opklaret. Men han bliver selvfølgelig alligevel nysgerrig og begynder at grave lidt i “kostskolegruppens” interne forhold og han kan ikke lide det han finder.
Fasandræberne er en højspændt efterfølger af “Kvinden i buret”. Man siger nogen gange at det kan være svært at skrive en nr 2, efter en succes. Det er bestemt ikke tilfældet her. Jussi Adler-Olsen har et talent for at finde helt nye “græsgange” at grave i. Vi er i denne roman, midt inde i København og bevæger os i hver sin del af den sociale befolkning.
De stinkende rige, arvinger til millioner og ned til “posedamen” Kimmie, der jagtes af daglige dæmoner. Både indre stemmer, men også sine tidligere kammerater. Personerne i romanen er flot og levende beskrevet.
Den private side af Carls tilværelse er også fyldt med udfordringer. Han har fortsat sin papsøn boende og en logerende Morten, som vist nok er homoseksuel. Ved siden af en forskruet og lidt krukket eks-kone har han sin bedste ven, Hardy. Han ligger stadig på sygehuset efter en mislykket mission. Han stiller Carl et spørgsmål som har ligget ham stærkt på sinde. Hvis Carl skal opfyld Hardys ønske vil det betyde voldsomme ændringer af den hjemlige struktur.
Kan klart anbefale denne roman, fremragende opfølger.
Faktaboks:
Titel: Fasandræberne
Forfatter: Jussi Adler-Olsen
Genre: Kriminalroman/thriller
Forlag: Politiken
Udgivet: 2017
Sider: 399
Bedømmelse: 
(5 / 6)
