Fange nr. 21

Sofie Amalie Mott, elskerinde til Danmarks konge tilbage i 1500 tallet blev i sin tid kaldt “Grevinden af Samsø”, men hun er jo død forlængst.  Derfor undre det Xenia Holm, den yderst sexede journalist fra Ekstra Bladet, at hun modtager en besked fra netop “Grevinden af Samsø. Journalisten er blevet garanteret en forside hvis hun tager et ganske bestemt sted hen.

På en slidt landbrugsejendom finder Xenia en lettere fedladen fotograf i en yderst kompromitterende, bizar men desværre også fatal situation. Ret chokeret men fattet ringer hun til de reglementerede myndigheder. De går straks igang med at finde hoved og hale i denne mærkværdige handling der er sket, på denne eller så idylliske lille ferieø. 

Henning Lorentzen er nu, et år efter at han satte manden bag “Manus Albino”, Sebastian De la Cour bag lås og slå, nærmest gået på pension. Han har fået en konsulentrolle i drabsafdelingen og har ikke så mange timer. Dette passer hans kone, Karen rigtig godt. Hun har virkelig glædet sig til at se mere til sin mand, nu i deres livs efterår. 

Et bud kommer ud til Lorentzen, midt i en middag de afholder for deres nærmeste naboer. Brevet er en invitation, fra fængslet. Sebastian De Lacour vil gerne se ham, men der er sat et tidspunkt på, som er vigtig at overholde. Lorentzen bliver nysgerrig og tager derind og finder en tom celle og en personlig hilsen skrevet på væggen – i Lorentzens blod.

Danmarks farligste mand er atter fri og dette gør at Lorentzen må kikke langt efter sin pension – Sebastian De Lacour må og skal findes igen, inden han igen begynder at sprede død og ulykke. 

 

“Fange nr. 21 er en klassisk bog nr 2. Forfatterparret har i denne her fået ryddet op efter alt den uro der blev udløst i forrige roman og man bliver nu slået tilbage til start. 

Hvorom alting er så er Sebastian De Lacour bestemt ikke en kedelig gerningsmand. Han er fantasifuld, skånselsløs, lyststyret og fuldstændig uberegnelig. Man bliver gang på gang forundret over det kølige overblik han udviser – kun overgået af Louise, Lorentzens sekretær, der er den eneste der kan regne det næste træk ud. Hun er utrættelig og har en uovertruffen hjerne. 

Bogen beskriver problematikken omkring ægtefællen til den klassiske politimand. Om frygten for sikkerheden og måske også om den konkurrence der kører: Hjemmet overfor arbejdet. 

Man kommer langt omkring i Fange nr 21 – man er bl. a. til “White Sensation” i Berlin og man bliver inviteret med en “Hitman” på job. 

Persongalleriet i denne bog er den samme som i den første roman, vil på det kraftigste opfordre til at man læser “Københavns brand” inden man går i krig med “Fange nr. 21. Der er virkelig lagt op til den vildeste “Manhunt” man længe har set. Idet skurken har en yderst velhavende far og ved hvordan han kan hæve på farmands dankort, kan den unge mand bevæge sig over lange distancer, manden bag Manus Albino er ikke længere kun i København og dette gør jagten endnu mere umulig, men også yderst underholdende.

Serien om Manus Albino er bestemt anbefalelsesværdig hvis man er til uforudsigelige krimier, med masser af fart og spænding. Man skal ikke være sart, der sker voldsomme ting i gerningsmandens verden. 

Er lige nødt til at nævne slutningen. Det er længe siden jeg har læst en bog med sådan en voldsom slutning, hvor man sidder tilbage med et tomrum og en stor trang til at vide hvad der nu skal ske. Man bliver kastet ud på en følelsesmæssig rutschetur, hvor man bare er nødt til at læse videre, og heldigvis kan man det i “Havfruens død” 

Kender man ikke forfatter-tvillingerne Søren og Morten Ellemose, så kan det på det kraftigste anbefales at gå i gang med denne serie. Der er foreløbig skrevet 4 i serien – Herrens hus er seneste skud på stammen, og den er netop udkommet. 

Faktaboks: 

Titel: Fange Nr. 21 
Forfatter: Søren og Morten Ellemose
Genre: Kriminalroman #2 Manus Albino
Forlag: Forfatterskabet 
Udgivet: 2016
Sider : 399
Bedømmelse:
 5 out of 6 stars (5 / 6)