Erik Otto Falster er en midaldrende kriminalassistent, der arbejder i drabssektionen. Han bliver en sen nattetime ringet op af en mand. Manden i røret virker umiddelbart lidt beklemt ved situationen og Falster er, naturlig nok, lidt kort for hovedet, som man nu er kl 4 om natten. Manden bag opkaldet insistere på at han skal læse noget højt for Falster. Da han med hakkende røst begynder at læse op, er Falster noget mystificeret. Det er en tekst fra biblen der bliver læst højt. Manden afbryder samtalen og Eriks kone foreslår at han prøver at ringe manden op igen, for at få en forklaring. I stedet for 2. ringetone, lyder der et højt rabalder udenfor.
Falster springer ned af trappen i en gevaldig fart, og råber til konen at hun skal ringe 112. Lige udenfor Falsters gadedør står en bil i brand. Erik kan intet gøre for at hjælpe manden bag rettet, kun stå og se hjælpeløst til i bar røv og t-shirt.
Men hvorfor var det lige Falster der skulle ringes op ? Offeret er en sagfører som Falster aldrig har mødt før, umiddelbart virker det ikke som om at bilen er blevet antændt udefra. Men hvorfor vælger en advokat at sætte ild til sig selv, efter at have læst et stykke op fra biblen, til en politimand ?
På chefens opfordring tager Falster nu til Sverige sammen med konen, der er født i broderlandet. De har et sommerhus der, hvor de plejer at fejre jul. Nu hvor selvmordet foregik udenfor Falsters hoveddør, kunne der være nogen, der personligt er ude efter den aldrende politimand. Dette bliver kun bekræftet lidt senere i familien Falsters sommerhus…..
“Gud er bare hund stavet bagfra” er en debut fra Christian Frost. Den har alle de facetter, som en læser der holder af krimigenren, godt kan lide. Der er godt med spænding, der bliver holdt til slutningen, der uden at afsløre for meget ender i et brag uden lige. Romanen er gennemsyret af ironi, stort set alle karakterer i bogen har en udpræget sans for logisk surrealisme der holder humøret oppe på læseren. Især bogens hovedperson, er nærmest gennemsyret af ironi, både i replikken og i tankerne.
Selve plottet bliver afsløret lidt hurtigt, men hjælper med til at læseren bedre forstår den tsunami af begivenheder, der udspiller sig i slutningen af bogen. Morderen er hæmningsløs, men hans baggrund, rammer lige i hjertet.
Der er ret mange mennesker med, hvilket gør at man skal “holde tungen lige i munden” til sidst, så man kan få bundet de sidste ender sammen. Til gengæld har forfatteren afsat plads til at alle karakterer får deres egne særheder, udseende og social status, hvilket både kan være en fordel og en ulempe når man skal skille personerne af.
Man er godt underholdt og giver en god anledning til at komme igang med “Araberen der var hvid som sne” som er efterfølgeren.
Christian Frost udkommer 1/6 2018 med roman nr 3 i serien ” Valmuemanden” – så der er nok at komme i gang med.
Faktaboks:
Titel: Gud er bare hund stavet bagfra
Forfatter: Christian Frost
Genre: Kriminalroman
Forlag: Peoples Press
Udgivet: 2014
Sider: 405
Bedømmelse: [usr4 ]
Bogen kan læses og lyttes på mofibo
