Ind i den hvide nat

Lars Winkler er kommet i modvind på familiefronten. Datteren, Maria fandt ham liggende på badeværelsesgulvet i en kokainpsykose, og har ikke villet tale med ham siden. 

Sanne, Lars kæreste og kollega tager ham nu med på weekend i Gilleleje. Men turen har en skjult agenda. I nærheden af det lejede sommerhus ligger et afvænningscenter, og Lars bliver ikke engang spurgt om han er interesseret i et ophold. Det skal han!

Dette ultimatum er klart en overdrivelse, mener Lars selv. Han har fuldstændig styr på sit misbrug. Men ved egentlig også at han har tabt, så han er nødt til at give det en chance. 

Lars og Sanne går en tur langs stranden dagen før opholdet på centeret. Der ligger noget i strandkanten. Noget stort udifinerbart, der viser sig at være en død ko. Lars kan selvfølgelig ikke nære sig og må hen og se nærmere på kadaveret. Koen har et mærkelig snitsår ved det ene lår, det er bestemt påført med kniv. Hvorfor ligger koen her?

Mystikken breder sig da retsmedicinerne finder ud af at koen er død af en overdosis af et stof der minder om LSD. 

Politiassistent Nanna Christoffersen er i store problemer. Sønnen, Martin, skal giftes og har valgt India, datter af umanerlig rige forældre. Så brylluppet skal afholdes i deres fantastisk store have, med rigtig mange gæster, 3 retter, pianist, orkester og hele svineriet. 

Men Nanna er bare statsansat, og det bliver man ikke rig af. Hun bliver tilkaldt til et møde med sønnens kommende svigerforældre, vedr planlægningen af brylluppet og hun kan med det samme se at det bliver dyrt, rigtig dyrt. Indias forældre tilbyder at betale hele gildet, men man har vel stolthed, mener Nanna.

Nanna må virkelig være kreativ for at skaffe penge. Det viser sig at bryllupsudgifter ikke er det eneste hun skal skaffe penge til. Sønnen Martin har været på besøg hos “Dværgen” og det blev dyrt, og hvad værre er – Dværgen er ikke en tålmodig mand. 


Anmeldelsen: 

Jakob Melander har skrevet en mursten af en krimi, og efter endt læsning må konstateres at den ikke kunne være kortere. Hold da op der er gang i den. Han har igen kreeret et historie der er spændende, uforudsigelig(som er typisk Melander), rørende og med en masse fart over feltet. 

“Ind i den hvide nat” kan læses selvstændigt, men lige i det her tilfælde vil jeg anbefale at læse de forrige romaner i serien. Persongalleriet fortjener at man læser deres forhistorie først, inden man kaster sig over denne skønne krimi. 

Der er to spor i romanen. Lars Winkler og hans faste team af efterforskere der starter med at skal finde ud af, hvorfor en død ko er skyllet op på stranden i Gilleleje. Efterhånden som efterforskningen skrider frem bliver det en speget historie. Der er interne gnidninger i gruppen og de personlige følelser personerne imellem, giver en elektrisk underlægning til historien.

Nanna Christoffersen er en hårdtprøvet kvinde allerede da vi møder hende. Men det viser sig hurtigt at vi har kun set “toppen af isbjerget” når hendes problemer skal listes op. Hun har en lille efterforskningsgruppe under sig der efterforsker indbrud, og dette er så med til at give hende en ekstra indtægt. Men nogen gange kommer man til at tage noget man aldrig skulle have rørt ved, og det sker i den grad for Nanna. 

Jakob Melander har sin helt egen skrivestil. Han har en glimrende evne til at skrive så læseren helt glemmer tid og sted – og man skal bare have det næste kapitel med også. Det er meget tydeligt når man læser en bog af denne forfatter, at han har musiker ved siden af skriverierne. Han bruger meget musikken i sine historier. I denne her er det bl.a. David Bowie der har været inspirator. 

Et godt bud til Vinterferielæsningen er klart “Ind i den hvide nat” som jeg vil give mine varmeste anbefalinger. 

 

Jakob Melander har også skrevet : (dem der er fremhævet med blåt, er anmeldt på siden) – klik på titlen.. 

Serien om Lars Winkler : 

  1. Øjesten
  2. Serafine
  3. De berusedes vej
  4. Det bedste til mig og mine venner
  5. De døde og de ufødte
  6. Fjenden iblandt os

Elektra – Krimi Standalone

Askehave 1 – Forbandede blod – Storytel Original 
Askehave 2 – Et hus for de døde – Storytel Original

Faktaboks: 

Titel: Ind i den hvide nat
Forfatter: Jakob Melander 
Genre: Kriminalroman (Lars Winkler #7) 
Forlag: People´s Press 
Udgivet: 2019
Sider : 541
Bedømmelse:
 5 out of 6 stars (5 / 6)