Den 24. september 1946, blev Else Kristine Sørensen Langkjær fundet gennembanket i sin lejlighed, i dybt bevidstløs tilstand. Hun nåede aldrig at vågne op igen. Den unge kvinde blev kun 23 år.
Hendes forlovede, Poul Gantzler blev umiddelbart efter fængslet for overfaldet, sigtet for vold med døden til følge. Men han præsentere 2 tilsyneladende vandtætte alibier, for politiet og bedyrer på det kraftigste at han slet ikke kender noget til, hvad der er sket med Else. Han bliver løsladt igen. Mærkværdig nok lukker politiet mordsagen, efter blot 10 uger og kalder dødsårsagen, selvmord. Politiets teori går ud på at: Else var påvirket af sovepiller, derfor har hun raget rundt i sin lejlighed i flere timer, og har derved pådraget sig de mange skader, man fandt på hendes krop. Det var hele 17 store eller små skader fordelt på den unge kvindes krop. Især en læsion i hovedet, var så voldsomt, at retsmedicineren mente at den var hovedårsagen til, at hun ikke vågnede igen.
Nu forsøger Elses niece at finde ud af hvad der skete. Hun har lovet sin mormor, Elses mor, at forsøge at finde ud af sandheden, omkring den unge kvindes alt for tidlige død. Gennem lægejournaler, politirapporter og interviews med Elses venner, bekendte og pårørende forsøger niecen nu at ligge puslespillet om Elses endelige.
Else får job som hjemmesyerske, via en avisannonce. Samme dag gør hendes kæreste Poul det forbi mellem dem. Elses underbo ringer næste dag, til politiet. Hun har det meste af natten hørt høje klageskrig, stønnen og andre uhyggelige lyde, oppe fra Elses lejlighed. Hun tør ikke selv at gå derop, idet hun er alene hjemme.
Vagthavende på politistationen indprenter overfor den skrækslagende underbo, at politiet jo ikke kan rykke ud hver gang der er husspetakler. Han råder hende til at få fat i viceværten, hvis hun absolut vil have nogen til at tjekke Elses lejlighed. Derefter bliver telefonrøret lagt på.
Først da Elses nabo ringer til politiet, sker der noget. En enkelt betjent på cykel, får sig sneglet ud til huset. Der er på daværende en hektisk stemning i hele gaden. og allerede her, har alle deres egen mening om, hvad der er sket med Else.
Forfatteren har brugt 4 år, på at gennemlæse alle sagsagter, avisartikler og obduktionsrapport. Hun har ligeledes delt det hun har fundet ud af, med nogle af de meste fremtrædende politiefterforskere i DK – bla Ove Dahl tidligere drabsefterforsker for Rejseholdet.
Hun har gjort et meget grundigt arbejde, måske lidt for grundigt. Hun får i sin efterforskning også opsnuset andre mordsager, der ligner hendes mosters sag. Bla “Dobbeltmordet på Peter Bangs vej”, som også har været et mysterie i mange år.
Når man læser denne halvautentiske bog, er meget af fortællingen, ren fantasi. Der er en dialog mellem personerne i bogen. Forfatteren beskriver hvad politiet har tænkt, gjort og handlet på. Dette er med til at gøre historien mere levende og ikke så tør. Man får også et flot tidsbillede af, hvordan livet i Danmark var, lige efter krigen. En del af historiens hovedpersoner havde en rolle i modstandsbevægelsen, selvom dette blot bliver nævnt men ikke yderliger belyst.
Alt i alt er man godt underholdt – men der er rigtig mange mennesker at holde styr på – især når man når til “Dobbeltmordet på Peter Bangs vej” – så er det med at holde “tungen lige i munden” – man løber hurtigt vild i alle de mennesker
Faktaboks:
Titel: Mordet på moster/mordet på Peter Bangs vej
Forfatter: Susanne Meelbye
Genre: Halvdokumentar
Forlag: Forlaget Meelbye
Udgivet: 2015
Sider: 200
Bedømmelse: 
(4 / 6)
Anmeldereksemplar fra forlaget.
