Et filmselskab optager en tv-serie om vikingernes magtkamp omkring år 1000. Til serien er der konstrueret et specielt sprog skuespillerne skal tale, for at få det til at se mere realistisk ud.
Problemet er, at store dele af sproget allerede bliver brugt på daglig basis af en gruppe naturister, der bor sammen i et økologisk samfund. For gruppen er sammenhold, fællesskab og troskab det vigtigste. Nogle af de mest fanatiske naturister i landsbyen, ser afsløringen af sprogets eksistens som et forræderi mod fællesskabet.
Ved et af optagelserne bliver en ung mand, som bor i landsbyen, slået ihjel. Umiddelbart ligner det et uheld. Rekvisitterne til optagelsen var byttet rundt. Så den unge mands modstander fik et rigtig sværd at slås med under kampscenen, dette resultere i at den unge mand dør.
Da endnu et dødsfald ryster landsbyens beboere begynder det hele at se lidt mystisk ud.
Thea Vind er naturvidenskabenlig journalist, hun er inviteret ned og overvære kampscenen og ser den unge mand blive slået ihjel. Hun har senere et interview med den sproglige konsulent på filmen, findes konsulenten hængt i filmstudiet.
Nu synes Thea at det hele er blevet lidt speget – så hun begynder at snakke med forskellige mennesker om nyska – det sprog de taler i kollektivet og inden længe bliver jorden lidt varm under fødderne på Thea Vind.
Ved siden af mysteriet omkring naturlandsbyen, har Thea også problemer med kærlighedslivet og familielivet er heller ikke så let.
Selvom dette er min første roman med Thea Vind i hovedrollen, har jeg ingen problemer med at følge med. Der er fint med henvisninger så man undgår forvirring omkring tidligere begivenheder i Frk Vinds liv.
Bogen er let læselig og man bliver hurtig opslugt af handlingen. Personerne er flot skildret og det er tydeligt at forfatterparret har sat sig grundigt ind i kulturen omkring naturister og ældre sprogbrug. Kunne sagtens bruge mere tid i selskab med Bille, Bille og Thea Vind
Titel: Vredens ord
Serie:Thea Vind #4
Forfatter: Bille & Bille
Genre: Kriminalroman
Forlag: Umlaut
Udgivet: 2016
Sider:331