Jakob Buch-Jepsen er anklager og har i over 17 år arbejdet sammen med kriminalpolitiet. Det er ikke hans opgave på jobbet at dømme forbryderne. Han hjælper med at få belyst en kriminel handling så objektivt som muligt. Som anklager skal man tage stilling til, om der skal rejses tiltale mod de mistænkte politiet pågriber. Nogle sager ender også uden retsligt efterspil, og alle går hver til sit.
Der er i bund og grund domstolene der bestemmer om politiet og anklageren er i stand til at bevise udåden. Det handler ikke om at vinde en sag. Der findes ifølge bogens forfatter ingen vindere når en straffesag afsluttes ved en domstol. Det handler om retfærdighed og overholdelse af lovens paragraffer.
I Sverige har anklageren en anden og mere omfangsrig rolle i straffesager. Der er også anklageren der skal står for bevisførelsen. Det lader vi politiet om her i landet.
I begyndelsen af “ubådssagen” bedyrer opfinderen at ubåden “Nautilus”, at han ikke havde journalisten med hele vejen ind til København. Hun blev sat af ved Refshaleøen ved en restaurant. Men lidt senere bekender han dog, at hun i stedet var ude for et tragisk uheld ombord på det aparte fartøj.
På den måde skifter opfinderen hele tiden forklaring omkring de uhyggelige hændelser, som han i bund og grund er den eneste der kender den fulde sandhed omkring.
Jakob Buch-Jepsen får indblik i noget af det videomateriale som opfinderen havde på sin computer, og det er billeder som anklageren ind imellem stadig ser, som det sidste inden han lukker øjnene for at sove.
Denne “Ubåds-sag” som vi alle kender fra dagspressen er den gennemgående historie i bogen. Man bliver taget med helt ind i retsalen, hvor detaljer vedr udtalelser, sindsstemning og påklædning bliver beskrevet så levende, at det nærmest er, som om man selv er til stede.
Den bliver krydret med andre sager som Buch-Jepsen har ført i retten. Her har forfatteren valgt at udvælge forskellige sager, så læseren kan få en forståelse for hvor forskelligeartede sager han skal håndtere.
Utroskab, brandstiftelse, bandekriminalitet og meget andet.
Familielivet bliver også berørt. Anklageren bor i Malmø og pendler til København når han skal på arbejde. Det kan være svært at være både karrieremand og ægtemand/far. Man har stadig kun 24 timer i et døgn – også selvom man har travlt.
Jakob Buch-Jepsen er hudløs ærlig omkring sit arbejde, det er spændende, vigtigt, men også opslidende. Det er et interessant indblik i en verden man ikke kender, hvis man har holdt sig på den “rigtige” side af loven. Især hvis man aldrig har været i en retssal – det har man når man har læst “Jeg som anklager”…
True Crime – genren har virkelig fået et “Come-back” de sidste par år. Fra der udkom 2-5 bøger om året, er det nu rigtig svært at følge med hvis man interessere sig for virkelighedens forbrydelser.
Denne her er bestemt et rigtig godt bud hvis man er interesseret i genren. Anklageren har anonymiseret sagerne, af hensyn til de implicerede, men jeg er overbevist om at man sagtens kan “kende” sagen, hvis man er inde i detaljerne.
Beskrivelserne af sagerne er gode, lige med en enkelt undtagelse er man helt med, med hensyn til sagernes implicerede parter, og om hvad sagen handler om og udfaldet. Alle sager bliver afsluttet med et citat fra anklagerens afsluttende procedure i retten – det giver den rigtige stemning for læseren. – Velkommen i retssalen…
Jeg er blevet ret glad for denne genre, og denne her har bestemt været en fornøjelse, det er sjældent at man får et indblik i hvad der sker fra forbryderen er taget af politiet til de bliver dømt.
Faktaboks:
Titel: Jeg som anklager
Forfatter: Jakob Buch-Jepsen/Stine Bolther
Genre: Truecrime
Forlag: People´s Press
Udgivet: 2019
Sider: 364
Bedømmelse: 
(5 / 6)
Anmeldereksemplar fra forfatteren.
