Ilka er stadig i Racine i Amerika. Hun står med en arv efter sin far, Poul Jensen som ingen ønsker sig. Hun her kun en mulighed: At lukke forretningen og taget tilbage til Danmark med en voldsom gæld i bagagen. Hun vil forsøge at forhandle sig til en fornuftig pris med de nærmeste konkurrenter, det store bedemandsfirma, der ikke tog det særlig pænt, da Ilka åbnede faderens firma igen.
Hun har dog en lille orm der gnaver. Poul Jensens to trofaste medarbejdere Søster og Artie, der begge har hjulpet Ilka med at finde ud af bedemandsfaget i USA. Sælger hun firmaet, står de uden arbejde. Hun udtænker en række krav til konkurrenten der vil overtage firmaet, så overgangen ikke bliver så slem for de to ansatte. Da hun tropper op på det fine kontor med de bedste hensigter men, det går ikke helt som Ilka havde forestillet sig – langt fra. Hun kører fra mødet igen, lige så fattig som hun var, da hun kom.
På Poul Jensens kontor har Ilka fundet nogle breve. En Kvinde, Maggie skriver i dem, nogle mærkelige påstande om Poul Jensens familie og i det sidste brev, afpresser hun ham ligefrem. Hvis hun skal tie stille, så skal der betales ved kasse 1!
Ilka har ingen anelse om hvem denne Maggie er og hverken Artie eller Søster kan tilsyneladende identificere brevskriveren.
En kvinde i indre by er blevet skudt i sit hjem. Artie indgår en aftale med politiet, om at de kommer og afhenter kvinden, ligesom Ilka har bestemt at de lukker det hele ned. Så denne bisættelse bliver så den sidste i faderens gamle firma. Da kvindens ægtemand kommer til kontoret for at aftale detaljer omkring begravelsen, har han en lille bog med. Her har hustruen nedskrevet sin sidste vilje, med hensyn til hvordan hun ønsker sin bisættelse. Ilka bliver helt paf da kvinden har underskrevet bogen med “Maggie” – nøjagtig den samme underskrift som der var på de breve, der blev fundet på bedemandens kontor.
Ilka forsøger igen at opsøge sin faderens enke og deres to døtre. Men endnu engang bliver hun pure afvist. Ilka dukker lidt tilfældig op på en hesteranch for at tale med søstrenes morfar. Her er der godt gang i den. Hestene løber forvirret rundt mellem hinanden og ovre i et hjørne ligger Ilkas yngste søster, trampet ned af en af hestene. Inden Ilka når at tænke rigtig over det, befinder hun sig på hospitalet med sin søster, der ikke gider hende, i hånden.
Mine tanker om bogen:
Sara Blædel har i denne opfølger til “Bedemandens datter”, virkelig oppet spændingsniveauet. Ilka har fået en arv, man helst var foruden. Samtidig har hun fået ansvaret for mennesker, hun ikke har bedt om, men som hun allerede har fået loyalitetsfølelser for. Det ene øjeblik er hun rastløs og keder sig lidt. Det næste bliver hun kastet ud i voldsomme begivenheder – løbske heste, virile mænd, pengesorger og hun har fortsat slet ikke vænnet sig til arbejdet i bedemandsforretningen. En arv hun det meste af tiden, er rigtig træt af at hun har arvet.
Hun vil gerne have et forhold til faderens familie i USA. Enken der er lænket til en kørestol, efter en ulykke hvor Poul sad ved rattet og de to søstre, hvor den ene er mere utilnærmelig end den anden.
I Ilkas Arv sker der hele tiden noget. Sara Blædel er eminent til at “holde gryden i kog”, det eneste problem er at man kommer til at savne Ilka når bogen er slut. Heldigvis kommer der jo en afslutning på hele historien, så man må jo bare væbne sig med tålmodighed.
Ilkas arv er i den grad en rigtig pageturner, en spændingsroman man ikke må gå glip af.
Kan sagtens læses selvstændigt, idet der er rigelig med henvisninger til “Bedemandens Datter”
Faktaboks:
Titel: Ilkas arv
Forfatter: Sara Blædel
Genre: Spænding/Krimi
Forlag: People´s Press
Udgivet: 2017
Sider: 320
Bedømmelse: 
(6 / 6)
Anmeldereksemplar fra forlaget.
