I springvandet midt på Gammeltorv i København, ligger liget af en midaldrende kvinde, med ansigtet nedad, og armene bredt ud til siderne. Et avisbud finder hendes lig, tidlig om morgnen og løber hen til nærmeste døgnkiosk og slår alarm.
Jeppe Kørner, efterforskningsleder i afdelingen for personfarlig kriminalitet hos Københavns Politi, synes umiddelbart at det er underlig, at morderen har haft nerver til at smide liget et så offentligt sted, lidt i hovedstaden, med alle muligheder for at blive set. Kvinden har nogle underlige snitsår på håndleddene. Nogen Jeppe Kørner aldrig har set før. Retsmedicineren kan heller ikke finde på et instrument der kan lave sådan nogle underlige sår.
Politiet kommer i besiddelse af en overvågningsvideo, der viser optagelser fra springvandet, på mordaftenen. Morderen er kommet kørende på en sort ladcykel, med liget af kvinden på ladet, smider hende i vandet, står 7 sekunder og ser på den døde kvinde, så er personen væk igen.
Jeppe Kørner har fået en ny makker, den trivelige og lidt ældre Falck. Han er vikar for Anette Werner, der er på barsel. Jeppe er ikke længe om at konstatere at hans nye makker, ikke har den samme lune, snarrådighed og energiniveau som han er vandt til, at få fra Anette, nærmest tvært imod.
Ægtemanden til den dræbte kvinde virker lidt overfladisk, kold, praktisk og har intet alibi for drabstidspunktet. Ægteparret har været gift i mere end 20 år og manden konstatere tørt at, den første forelskelse mellem dem har lagt sig, – men de var nu et godt team.
Da overvågningskameraerne, i omegnen af mordstedet, bliver efterset, viser det sig at flere af dem er ødelagt, og derfor kan gerningsmanden og offerets tur gennem byen, ikke spores tilbage fra udgangspunktet. Dermed ender det spor blindt.
Anette Werner er på barsel og hun er ved at gå til. Hun har aldrig i sit liv været så træt. Men hvad værre er: Hun keder sig gudsjammerligt. Hun lister sig til, at sidde i sin bil, med en politiradio tændt( radioen har hun smuglet med hjem fra sin arbejdsplads). Mens hun lytter til hvad hendes kolleger “hygger sig med” sidder hun og ammer sin datter.
Da hun hører om mordet i springvandet kontakter hun Jeppe Kørner, i håbet om at han kan redde hende lidt ud af kedsomheden. Hun får navnet på ofret, men får så meget bestemt at vide, at hun nu har barsel, og at det er det, hun skal koncentere sig om, ikke sagen og Jeppe afbryder forbindelsen.
“Glasvinge” er den 3. roman om makkerparret Jeppe Kørner og Anette Werner. Katrine Engberg har her skabt et makkerpar, der er ret unikke. Kønsrollemønsteret er vendt helt på hovedet. Det er Jeppe der bor hjemme ved sin mor, efter en skilsmisse og Anette der ikke kan finde ud af at være på barsel, fordi hun lider af akut “krudt i røven”. Jeppe er den indadvendte, tænkende type hvor Anette er den brovtne, udadvendte og flabede del af makkerparret. Det kan tydelig mærkes på politistationen, at Anette ikke er på arbejde. Stemningen er ikke så løsagtig som den plejer.
I “Glasvinge” bliver læseren inviteret med ind i psykiatriens verden. Især ungdomspsykiatrien bliver berørt, og behandlingssystemet får en over nakken og giver læseren lejlighed til eftertænksomhed. Tingene er ikke altid sort/hvidt.
Katrine Engberg er god til at invitere sine læsere steder hen, hvor man egentlig ikke har lyst til at være. Denne gang er det på Medicinsk Museion i København. hvor Jeppe Kørner møder en ung smuk forsker. Her er uhyggelig montre med babyer i formalin. Måden det bliver fortalt på, indikere at det er det sidste sted, man har lyst til at besøge.
I starten af romanen, bliver læseren præsenteret for en del personer, som kan få handlingen til at virke lidt uoverskueligt. Men efterhånden som det hele falder på plads, og plottet bygges op, sker det samme for personeren og det viser sig, at der ikke er en eneste person for meget med. Alle har deres rolle og puslespillet har til sidst alle brikkerne. Må især komplimentere slutningen, her skal man parkere de dårlige nerver under sofaen, spænde sikkerhedsselen og ikke læse den efter kl 23 på en hverdagsaften, så kommer man træt på arbejde dagen efter. “Glasvinge” er umulig at slippe igen.
Min absolutte kompliment, var ret vild med forgængeren “Blodmåne”, men denne her er endnu bedre. Så er du til Katrine Engberg, har du noget at glæde dig til – maksimum points herfra.
Faktaboks:
Titel: Glasvinge
Serie: Jeppe Kørner & Anette Werner # 3
Forfatter: Katrine Engberg
Genre: Kriminalroman
Forlag: Peoples Press
Udgivet: 2018
Sider: 350
Bedømmelse: 
(6 / 6)
Anmeldereksemplar fra forlaget.
