3096 dage

Bedømmelse: (5/6 stjerner)

Natascha bliver som 10 årig bortført af en mand i en hvid varevogn. Hun var på vej i skole og skulle for første gang gå i skole alene uden at blive kørt af sin mor. Hun var den morgen meget vred på moderen idet det havde holdt så hårdt med at få lov til at gå selv. Derfor fik Natascha ikke sagt farvel til sin mor. Dette følger hende i de mere end 8 år hendes fangenskab varer.

Det viser sig at manden lider paranoide forestillinger om hvordan livet skal være og mener selv han har sin gode ret til at tage pigen, der er jo ingen der alligevel holder af hende.

I begyndelsen af fangenskabet passer gerningsmanden godt på hende og sørger for bøger, tv, film og andre legesager. Hun får også mad, dog med den formaning at hun skal passe på ikke at blive for tyk. Da Natascha bliver ældre og får menstruation får piben imidlertid en anden lyd.

Bogen giver et skræmmende indblik i hvad der sker når en sindsforvirret mand tager fuld kontrol over et lille barn og senere en ung kvinde. Hun er i bogen rigtig god til at tage læserne med helt ned i fangehullet og opleve det helvede hun har levet i. Beskrivelsen af det had/afhængighedsforhold hun i mange år fik til sin fangevogter. Hvordan man kan leve i utæmmet angst for der skal ske ens bøddel noget – for kommer han ikke hjem er det helt klart den visse død.

Bogen bærer præg af at den er skrevet af en ung kvinde på 22 år – mange af de ting hun oplever og tænker som 10 årig er der nok pyntet på – men ellers er bogen meget realistisk og meget uhyggelig.