Mysteriet om det purpurfarvede påskeæg

Baskerstreet skal opklare mord og tyveri

I byens auktionshus, venter et af de mest kostbare skatte i husets historie, på at blive solgt. Et meget berømt purpurfarvede emaljepåskeæg beklædt med guld og ædelstene. Der hersker en meget intens stemning i huset. Denne begivenhed er helt historisk.

Dagen før auktionen finder sted, bliver ægget vist frem til mulige købere. Der er mødte to op som ikke just blev gode venner. En stor russer, der mener at ægget hører hjemme på et museum i æggets hjemland.

Den anden køber er en excentrisk producent af mad lavet af æg. Alt i hans tilværelse er bygget op omkring æg. Lige fra det tøj han går i, det han spiser og den kunst han har i huset. Han har oveni købet købt en udstillingsmontre til ægget og sat navn på og det hele.

Disse to mænd kom direkte i slåskamp under fremvisningen og auktionarius ønsker mesterdetektiven Vic Baskerstreet og hans assistent Edgar Poulardrovsky skal være til stede til auktionen, så den kommer til at foregå i ro og orden.
Det store problem er i imidlertid at på auktionsdagen, bliver ægget stjålet og firmaets rengøringsassistent findes død ved siden af udstillingsmontren.

Så nu står Vic Baskerstreet med en helt anden sag – Hvem er tyven ? Da dem emsige politikommissær Sjapp mistænker mesterdetektivens bedste ven, haster det med at få sagen opklaret.

Lasse Bo Andersen har endnu engang skrevet en historie der trækker krimien ned i børnehøjde. Historien har helt klart inspiration fra de gamle krimiserier. Detektivens tante hedder Agatha og hans bedste ven hedder Herbert Poire. Det er en sjov reference for os der er vokset op med Hercule Poirot.

Selv afslutningen hvor alle bogens hovedpersoner bliver samlet et sted til den store opklaring er med i bogen.

Den er meget underholdende og er helt klart “læsehøjt” materiale. Der giver anledning til snak om disse henvisninger. Handlingen er simpel nok til at børnene kan holde styr på historien og alligevel spændende nok til at fastholde interessen.

Faktaboks: 

Titel: Mysteriet om det purpurfarvede påskeæg
Serie: Vic Baskerstreet # 5
Forfatter: Lasse Bo Andersen
Genre: Krimi for børn
Forlag:  Tekst& Tegning
Udgivet: 2016
Sider: 176
Bedømmelse:  4 out of 6 stars (4 / 6)