Signe Brask, der normalt arbejder som efterforsker ved Holstebro politi, er blevet udstationeret, helt derude hvor kragerne vender – helt i Thisted. Her skal hun på lige fod med de almindelige politibetjente varetage de opgaver der må dukke op, på denne lille politistation.
Der bliver pointeret at Signe skal være vikar, hvilket bl.a. giver hende en dag i ekspeditionen, hvor det mest ophidsende der sker hele vagten, er en pengepung der er blevet væk.
Hun skal også køre almindelig patruljekørsel og bliver sat sammen den lokale betjent Dennis, en indfødt der har alle mulige uskrevne forholdsregler der skal overholdes. Tingene går ikke for hurtigt i denne udørk, oveni må Signe finde sig i let mobning af sin nye makker. De der storbystrømere……
Til alt held for Signe dukker der en forsvindingssag op i Klitmøller, hvor netop Signe og Dennis bliver sendt hen for at finde ud af hvad der er sket. Præstens kone er forsvundet sporløst, hun har en lille søn og derfor virker det usandsynligt at hun er forsvundet frivilligt.
Der går nogle hårdnakkede rygter i lokalsamfundet om netop præstens kone. Hun skulle være raget uklar med lederen af den lokale indre missionske menighed. Så naturligvis er det logisk at tale med ham. Da Signe finder ud af hvad manden hedder, bliver besøget ikke helt så enkelt længere.
Det viser sig at den mistænkte er Signes morfar. En mand hun ikke har set siden hun var en meget lille pige. Signes mor druknede i havet lige udenfor Klitmøller dengang og omstændighederne der fulgte, gjorde at morforældrene gled ud af Signes liv. Men ikke ud af den unge kvindes tanker – nu har hun chancen – er det nu forbindelsen skal genoprettes ?
Anmeldelse :
”Undergravet” er bind 2 i serien Hjemvendt, om efterforsker Signe Brask og de mennesker der er omkring hende.
Handlingen er denne gang trukket ud til de mørke og kolde Klitmøller, hvilket er en perfekt scene til en krimi. Ikke mindst den indremissionske morfar, får det til at løbe koldt ned af ryggen på læseren. Men dette bekendtskab er ligeledes med til at man lære Signes fortid bedre at kende.
Lone Theis har bestemt skrevet en værdig to`er og som hun har for vane, har hun skrevet en cliffhanger til sidst, som nærmest er umulig at vente på løsningen af.
Dette er en “Signe Brask-bog og dette er sagt med al respekt. Her kan alle være med. Der er ingen unødig vold og grænseoverskridende handlinger og historien egner sig rigtig godt til læseren der er til en god spændende krimi, hvor blodet ikke siver ned af væggene.
Det er en sjov ide at trække handlingen til “Det mørke Jylland” det giver i sig selv den dystre stemning der bør være i sådan en historie. De personer der var med den første bog “Savnet” dukker ligeledes op i denne her, så man ikke helt glemmer dem. Der er “kuk” i relationerne mellem Signe og hendes chef og de bliver ikke mindre i denne her.
Som en utraditionel ting udkommer den fysiske bog samtidig med lydbogen. Lydbogen er udkommet som en “Mofibo original”, der sædvanligvis udkommer før den fysiske bog.
Faktaboks:
Titel: Undergravet
Forfatter: Lone Theils
Genre: Kriminalroman
Forlag: People’s
Udgivet: 2021
Sider: 325
Bedømmelse: (5 / 6)
Oplæser af lydbogen, der findes på Mofibo : Laura Drasbæk
Lone Theis har ligeledes skrevet :
Pigerne fra Englandsbåden – Nora Sand #1 – krimi
Den blå digters kone – Nora Sand #2 – krimi
Heksedrengen – Nora Sand #3 – krimi
Stilleleg – Nora Sand #4 – krimi
87 sekunder – standalone – krimiradioprojekt
Hjemvendt 1 /Savnet – Storytel original