Livet i Nakskov i 1600 – tallet er ikke let. Befolkningen er en forvirret flok, der har det svært med at finde ud af hvem man kan stole på og hvem man ikke skal tro over en dørtærskel. Mistro, misundelse og angst for at gøre noget forkert præger livet i byen.
Sidsel Andersdatter er fattig og i livets efterår. Hun lever mest fra hånden og til munden – men hun kan noget som ikke ret mange andre kan. Hun kan hjælpe sine medmennesker med at løse en type problemer, ikke mange tør at røre ved. Byens natmænd har fundet en metode, hvorpå de kan tjene lidt ekstra, og de skal bruge hendes hjælp.
Det er deres opgave at skaffe byens affald af vejen, også hvis der skulle være nogle døde dyr. Men hvis nu en tilfældig ko døde helt af sig selv ? Så ville natmandens familie have en ekstra indtægtskilde og mad til huse. Sidsel kan et eller andet med trolddom. Hun kan binde knuder på barkstrimler fra et hyldetræ. Hvis hun gør det tilstrækkelig mange gange og siger messer imens – så kan hun bagefter forgøre koen, så den dør. Hun får lidt kød som løn og alle er glade.
Det går ikke helt som forventet.
Byfogeden i byen har i sin tid fundet et værdifuldt skrin med en hel del værdigenstande i, der stammede tilbage fra sin svigerfars tid. Med denne ekstra gevinst var han i stand til at købe en gård, og de forrige ejere af stedet bliver smidt ud.
Men byfogeden er herefter pokkers uheldig. Høsten slår fejl, dyrene dør og ingen kan forklare hvorfor det hele går galt. Men de folk der boede på gården før var ægteparret Palle. Byfogeden er nu overbevist om at det må være konen Anne Palle der har forhekset marken og gården – men er hun den eneste heks i byen ?
Søren Marquardt Frederiksen har skrevet en historisk roman. Naturligvis er selve historiens flow og dialog mest opfundet af forfatteren, men han har gennemtrawlet mange historiske optegnelser, så fortællingen kommer så tæt på virkeligheden som muligt. Dette er gjort rigtig godt og troværdigt.
Det er lykkes at skabe en fortælling om Danmark i 1600 tallet, der giver kuldegysninger ned af rygraden – hvor har almen mand været enormt nervøs for at gøre noget forkert. Alle gøremål kan via den helt rigtige synsvinkel drejes til at være enormt positivt og guds vilje, eller også djævelens værk og grusomt.
Der fandtes en hel del “kloge koner” som forsøgte at hjælpe sine medmennesker. Ind imellem med profit som drivkræft, andre gange fordi de kedede sig lidt og der skulle ske noget.
Igennem 7 år blev omkring 1000 mennesker brændt på bålet pga trolddomsanklager og det er tankevækkende læsning. Det er en del af Danmarks historie, der aldrig må glemmes, og det er derfor prisværdigt at nogen tager emnet op og skriver bøger som denne her. Selveste Kong Christian D. 4 er med i “Kongens sidste heks”. Men den mest berømte heks i Danmark dengang Maren Splids, er også kortvarigt med i handlingen.
Bogen er bestemt værd at læse og kan anbefales alle der ynder en god historie, skrevet så alle kan læse med. Sproget fra dengang, har forfatteren de fleste steder, omskrevet i det sprog vi alle læser og skriver i dag. Det gør historien nemmere at læse og forstå.
Forfatteren har brugt den samme hovedperson – Povel Madsen, byfoged i Nakskov, der ligeledes er den gennemgående fortæller i de seneste to romaner han har skrevet – Pestlægen og Kongens by, som jeg bestemt må læse på et tidspunkt. Denne type romaner er med til at gøre nutidens dansker klogere på fortiden, på yderst underholdende vis.
Så helt kort sagt – er man til historiske romaner og nyder en god fortælling, er denne bog bestemt en man skal give sig i kast med.
Faktaboks:
Titel: Kongens sidste heks
Forfattere: Søren Marquardt Frederiksen
Genre: Historisk roman
Forlag: Sydhav Forlag
Udgivet: 2021
Sider: 370
Bedømmelse: 
(5 / 6)
