Efterforsker Max Munk er ved at komme sig over den sidste sag – der sluttede med at Leonora, den søster Max troede var død for flere årtier siden, dukkede op igen.
Max forsøger nu, uden større held at huske hvad der egentlig skete, dengang Leo druknede sig, som hun så åbenbart ikke gjorde alligevel.
En ny mordsag dukker op. En belæst kvinde har været udsat for et groft røveri, næsten det værste man kan blive udsat for. Hun bliver passet op af en hvid varevogn, nogen springer ud og bedøver hende – hurtigt og effektivt – hun når ikke at opdage noget som helst. Da hun vågner op igen, kan hun intet huske, hun var gravid i 9. Måned – det er hun ikke længere.
Tilbage på politistationen bliver alle forundrede, sagen er ikke kun spektakulær, men den minder om en sag de havde for 15 år siden. En færøsk læge havde en del mord på samvittigheden dengang, idet han ikke nøjedes med at tage de næsten fuldbårne børn, han slog deres mødre ihjel i samme operation. Det tog lang tid inden de fangede gerningsmanden, men han kan umuligt være gerningsmanden til de nye tyveri af spædbørn, han er død for ganske nylig.
Denne sag bliver uhyre vanskelig at løse og kommer til at kræve en del af Munk. Der på den private bane har en hel del at slås med.
Han har under den sidste sag befriet en ung kvinde der hedder Caroline. En kvinde som Munk kendte i sine unge dage, ringede ham op og bad om hjælp til at befri datteren. Efter missionen med nød og næppe lykkedes, ventede en uventet overraskelse på Max – han er far til denne færdigsyede datter – Caroline.
Sidst men ikke mindst er Munks faste makker, og store kærlighed Merian meget syg og har brug for ham – eller har hun mere brug for Valentina, hendes lesbiske roommate og kæreste ??
Anmeldelsen :
Dette er afslutningen på trilogien om efterforsker Max Munk. Den her bramfrie og klodsede ældre herre, der altid, uanset hvordan han bærer sig ad, kommer til at træde en eller anden over tæerne, på den allermest uelegante vis.
Ikke mindst i dette bind, hvor læseren får en side af Max, der er yderst ucharmerende. Der skete ting i ungdommen, som Max har glemt alt om – og det er nok godt det samme.
Det er meget typisk for David Garmark at vælge en hovedperson der er “skæv” og alligevel forsøger at gøre det rigtige hele tiden. Selvfølgelig vil Max Munk gerne gøre det bedste han kan, men det er ikke altid det bedste – er det bedste.. Det er godt udtænkt og holder læseren fængslet.
Samtidig er historien omkring mødrene og de mistede børn, en fremragende og hjerteskærende historie, der endnu engang introducere læseren til det okkulte, idet et barnespøgelse – en myling, optræder og giver overtroens kuldegysninger, men også en vis fascination og man får lyst til at vide mere om disse mytologiske væsner.
Alle der ikke har stiftet bekendtskab med serien om Max Munk og Merian Takano skal efter min mening ikke starte her – de skal forfra og læse Rød Tåge, Sort Arv og derefter Hvidt had. Fordelen er, at nu skal man ikke vente længe på efterfølgeren – nu kan man snuppe alle tre i rap – og tro mig, det kommer man nemt til, det er svært at slippe denne historie.
Miljøet, hovedpersonerne og ikke mindst de fantasifulde plots, forfatteren har fundet på i disse bøger, findes bestemt ikke i enhver krimi. De er anderledes, og det er på den gode måde. Er personligt meget spændt på hvad er nu kommer fra David Garmark, som er en meget produktiv herre og skriver mange bøger i forskellige genre.
Hvidt had er man simpelthen nødt til at læse. Det er god underholdning med masser af action og plads til eftertænksomhed.
Hvis man er til lydbøger, så findes serien på Mofibo, hvor forfatteren selv på fremragende vis indtaler bøgerne.
Faktaboks:
Titel: Hvidt had
Forfatter: David Garmark
Genre: Krimi – Max Munk #3
Forlag: Montagne
Udgivet: 2022
Sider : 446
Bedømmelse: 
(5 / 6)
