Hauge er kommet ud af fængslet, efter at have afsonet en dom for vold med døden til følge. Det er i imidlertid blevet bevist at Hauge handlede i nødværge og han er nu en fri mand. Den sidste tid har været med til at hærde den ellers barske Hauge, han har delt fængsel med bl.a. rockere, voldsmænd og mordere i flere år.
Det eneste han nu står tilbage med, er en massiv gæld til det offentlige og en lille løn fra “opholdet”, der er på den gode side af 400 kr. Han har en aftale på kommunekontoret i nærmeste fremtid, til en meget vigtig samtale med sagsbehandleren, så han kan få en værdig start på resten af livet.
Men han har helt glemt hvordan det er at være ny-løsladt fra fængslet. Det virker nærmest som om at der står “fængslet” i panden på en – alle kikker underligt – det er den følelse at Hauge må slås med og han slår sig på druk, så situationen er nemmere at håndtere.
En dag han sidder og sumper i et busskur bliver han passet op af Jimmy. En af de rockere der kender ham fra førhen, ikke en af det gode drenge. Modvilligt sætter Hauge sig ind i bilen. Jimmy har et problem han ønsker Hauges øjne på. Lysten til at hjælpe bliver ikke større, da bilen kører ind midt i en skov, til en lille jagthytte. Her er omkring 15 hærdebrede rockere med rygmærker samlet rundt omkring et lig.
Den myrdede Duncan kender Hauge fra tidligere. Han har i en periode passet Molly, Duncans hund. Da de finder Molly liggende død i køkkenet, skudt på samme måde som ejeren, bliver Hauge alligevel tændt af en form for retfærdighedssans. Det skal da slet ikke gå ud over hunden !
Det er meningen at Hauge skal være “spøgelset” der svæver over vande, der snuser informationer op i forskellige lejre – og det kan gøres på mange måder – hvem slog Duncan og ikke mindst den gamle Molly ihjel?
Hauge er normalt en “ensom ulv” der arbejder bedst alene – men han finder pludselig sig selv i en KIA med 2 meget unge prospekts, der er med som “Vagthunde” – Det her skal bare overstås så hurtigst muligt. Han har en aftale på kommunen der skal overholdes – så han kan vende tilbage til et liv.
Dette er 3. roman i serien om Hauge, en vanekriminel antihelt. Når man har læse de to romaner der har ledt op til denne her, må man sige at forfatteren har holdt stilen.
Det er “drengerøvsaction” hele vejen igennem og Hauge er hovedperson ved en masse voldsomme begivenheder, uden at han egentlig selv har lyst til at være det. Han er igen den “brik” alle andre har brug for, og det er virkelig svært for ham, at få lov til at sige – rend mig!
Når du læser en bog skrevet af forfatter Palle Schmidt, skal du spænde sikkerhedsselen. Der er hæsblæsende biljagter, skuddueller, slagsmål og andet i samme kaliber, der bliver skrevet så livagtigt at man nærmest føler at man står lige ved siden af.
I hovedpersonens verden er tilværelsen en bikube af stress og uforudsigelighed – man ved aldrig om man støder på en ven eller en fjende omkring det næste hjørne og denne faktor er med til at bogen er svær at slippe igen, når man først er i gang.
Det er sjældent man møder en hovedperson der er så usympatisk som Hauge. Han har ikke alverden med moralprincipper, empati eller andre former for menneskelige goder – han kan ikke være mere ligeglad, der er dog visse undtagelser, men de er få. De ting han gør, gør han kun fordi han skal – en rigtig antihelt. Det er modigt af forfatteren at skrive ud fra en hovedperson der er på den måde.
Den nye “Hauge-roman” Blod ved daggry kan sagtens læses selvstændigt men vil klart anbefale at man begynder forfra og læser : De efterladte og Ulv blandt ulve – inden man kaster sig over denne nye del af serien.
Titel: Blod ved daggry
Forfatter: Palle Schmidt
Genre: Thriller
Forlag: Avanti
Udgivet: 2021
Sider: 283
Bedømmelse: 
(4 / 6)
Bogen er en anmelderkopi, givet af forfatteren. Dette gør ingenting ved min holdning til bogen.
