Der er gået 15 år siden Sofia flygtede fra Tågeøen. Hun døjer stadig en del med minderne derfra. Både det faktum at hun gjorde sig selv til brandstifter, fylder meget. Men jo mere hun ser tilbage på de begivenheder der førte op til det dramatiske exit fra øen, jo mere overbevist bliver hun om at hun traf det rigtige valg.
Nu lever hun en stille og rolig tilværelse sammen med Benjamin og datteren Julia, der blev undfanget ca på det tidspunkt hvor Sofia blev voldtaget af Franz Oswald. Men idet Sofia skyndte sig at være samme med Benjamin bagefter, slår hun sig til tåls med at den biologiske far ikke har den store interesse, lige indtil nu…
Franz Oswald, sektlederen på Via Terra, har tilbragt en del år i fængslet for kidnapning og misbrug af en mindreårig er nu komme tilbage og Sofia har bange anelser da han pludseligt optræder i TV, mere karismatisk end nogensinde før. Hun er overbevist om at nu begynder det hele bare forfra. De stakler der stadig er på Tågeøen, og med i sekten Via Terra, må med garanti genoptage livet med Franz Oswald om øverste dikator – og hun får ganske ret…
Elvira er blevet sendt tilbage til Tågeøen for at føde Franz Oswalds tvillinger, en graviditet der opstod under den lange kidnapning på loftet på Via Terra. Hun bliver installeret i et lille hus tæt på gården, her skal den purunge kvinde være mor for to små drenge. Heldigvis får hun hjælp fra uventet kant til at klare opgaven. Det går nogenlunde i den tid Franz Oswald sidder i fængsel, men da han kommer ud, bliver livet ændret drastisk ikke mindst for drengene.
Vic er sin fars udtrykte billede, både væremåde og udseende er meget lig Frans Oswald, og umiddelbart passer det sektlederen perfekt. Men Tor til gengæld. Han er rødhåret, splejset og pylret så der er ikke meget at være stolt af der. Da myndighederne gør Frans Oswald opmærksom på at børnene skal modtage undervisning på lige fod med andre børn i Sverige, opretter han skolen “ jordens børn”, hvor børn kan komme ud på øen og modtage undervisning. De forældre der sender deres børn afsted til Tågeøen, ved ikke hvad de har accepteret…
“Sektens børn” er afslutningen på trilogien, skrevet af Mariette Lindstein. Efter endt læsning må blot konstateres at den er ikke mindre end medrivende, skræmmende og fremragende på en og samme tid.
Disse tre bøger, vil klart blive læst igen om nogle år. Historien er fascinerende og der lurer hele tiden en ildevarslende stemning, lige så snart sektlederen er med i kapitlet. Forfatteren har har skabt en figur, der er alt det læseren godt kan lide at læse om. Han er uberegnelig, charmerende og frygtindgydende. Han har et helt specielt tag på kvinder, og øjensynligt kan ingen repræsentanter for det svage køn, modstå “monsteret”, som må siges har et meget specielt forhold til “det svage køn”, man kan ind imellem sætte spørgsmålstegn ved om han overhovedet bryder sig om kvinder, eller om de blot skal bruges – fordi det er det han kan.
Halvdelen af bogen fortælles af Sofia, der har den unge teenager Julia, der nu hvor hun skal ud og få egne livserfaringer, falder over Tågeøen. Hun er fra barnsben blevet advaret med øen, Franz Oswald og har fået en del historier om det, Sofia har stået model til derude. Men alligevel virker både øen og den karismatiske leder dragende på den unge pige.
Den anden fortæller er Franz Oswalds søn, Tor. Han forsøger at hutle sig igennem livet på Tågeøen, med en far der ingen respekt har for drengen. Læseren bliver her inviteret med ind i Via Terra og får set sektens liv fra første række. Men får også indblik hvordan hjernevask og manipulation kan styre en gruppe mennesker fuldstændigt, så de finder sig hvad som helst.
Som læser kan det klar anbefales ar læse hele serien. Hvis man blot læser “Sektens børn” er der en masse underforståede episoder og relationer man går glip af og dette vil forstyrre helhedsindtrykket af bogen.
Mariette Lindstein har skrevet en fremragende slutning på sin trilogi, og den anbefales med den højeste vurdering jeg kan give den.
De foregående bøger i serien hedder :
Sekten på Tågeøen
Sekten der genopstod.
Titel: Sektens Børn
Forfatter: Mariette Lindstein
Genre: Kriminalroman
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2021
Sider: 464
Bedømmelse: (6 / 6)
Oplæser af lydbog: Pernille Lyneborg