Lucy Kiehl, er efterforsker i Århus. Hun har stik imod alt fornuft indledt et forhold til en af de mandlige ansatte på samme arbejdsplads som hende selv. Han er desværre gift i forvejen, men holder konstant Lucy hen med, at han vil forlade konen og bla. bla. bla.
En dag bliver Lucy kaldt ind til chefen og bliver tildelt en sag i hovedstaden. Hun har før arbejdet i denne gruppe, derfor vil de gerne låne hende. Lucys kompetencer kan bruges i netop denne sag, hævder de.
Hun skal til Thailand og bringe en narkokurer hjem til Danmark, så han kan afsone resten af sin straf her. Afdelingen for personfarlig kriminalitet i København har som vanlig alt for mange opgaver og ville tage imod enhver hjælp med kyshånd. Det viser sig dog hurtigt at Lucy ikke skal til Thailand.
På Hillerød sygehus er der et stor problem. Inden for ganske kort tid er 3 personer sporløst forsvundet, fra den ene dag til den anden. Ikke samtidig men de er allesammen sundhedsfaglig personale fra samme sygehus.
Nu tænker politimesteren at idet Lucy har en baggrund som lægestuderende og kan hun gå undercover på Hillerød sygehus, for at se om hun kan finde ud af noget, de kan bruge til at opspore de forsvundne personer.
Den kvinde der senest er forsvundet er gift og har to teenagere. Udadtil virker alting mærkværdigt. Hun har glemt at tage sit dankort og sin telefon med sig dag hun forlod huset. Der har ingen opkald været fra hendes telefonnummer og hun har ikke brugt penge fra bankkontoen. Hendes ægtemand bedyre hårdnakket at hun aldrig ville forlade sine børn – eller sin telefon..
Anmeldelse:
Den første roman i serien om Lucy Kiehl – “Jeg er den skyldige” var en god introduktion af hvem Lucy er og hvem de personer er, hun omgås. I “Satans Yngel” er alt dette overstået og der skal nu ryddes lidt op, i de håbløse relationer, hun har anskaffet sig i første bind. Der er rod i kærligheden og hendes familie er heller ikke helt tilfredse med tingenes tilstand.
Men i “Satans Yngel” er handlingen trukket til København. Vi lære dermed en del nye personer at kende, som Lucy kender i forvejen. Så det er med at hun lige skal lære folk at kende først, det er overstået. De er alle gamle og atter nuværende kolleger, som hun kender ganske godt.
I bogens handling følger vi som sådan Lucy, men der er en del scener fra gerningsmandens gemmested. Man er inviteret med indenfor, hvor rollen som “fluen på væggen” er tildelt læseren, og dette er ikke en rolle for folk med sarte nerver. Det er grumme ting man bliver præsenteret for – men med en roman af den titel, var forventningerne derefter.
Det er tydeligt at bogens forfatter har fået større erfaring rent skriveteknisk og handlingen/plottet i denne roman hænger betydelig bedre sammen, end i den første i serien.
Man er virkelig godt underholdt, og man kommer ud på den ene rutsjetur efter den anden rent følelsesmæssigt og det kan vi jo godt lide. Marianne Monteau forstår at skræmme sine læsere, samtidig med at man får pirret sin nysgerrighed. Kan her afsløre, at slutningen appellere til brugen af kleenex..
Dette er ikke “Den svære 2´er” men den formidable opfølgning på “Jeg er den skyldige”. Der er heldigvis en mere – glæder mig til “Mit navn er Viktor”
Faktaboks:
Titel: Satans Yngel
Forfatter: Marianne Monteau
Genre: Kriminalroman – Lucy Kiehl #2
Forlag: Grønningen 1
Udgivet: 2020
Sider : 439
Bedømmelse: (5 / 6)
Bogen kan læses/lyttes på Mofibo – hvor bogen indlæses meget fængslende af Peter Carstens.