Jo Blacklock bor i en lille mørk lejlighed i en kælderetage, i hjertet af London. En nat vågner hun ved at der er nogen i hendes lejlighed. Hun er alene hjemme lige nu, så hun skal enten gemme sig eller også konfrontere tyven.
Hun vælger løsning nr 2 og det ender med at tyven bliver så overrasket, at han skubber til Lo og lukket hoveddøren lige i ansigtet på hende, så hun får en stor skramme på kinden, oven i den rystende oplevelse.
Lo er pt stedfortræder for sin chef på rejsemagasinet “Velocity”, mens denne er på barsel. Hun har foreløbig arbejdet for bladet i over 10 år, uden at opnå nogen form for forfremmelse. Så nu ser hun det som sin store chance. At hun oveni ikke er nødt til at være i sin lejlighed de næste par dage, ser Lo som en kærkommen mulighed for at komme sig lidt efter indbruddet.
Da hun kommer ombord på skibet kan hun slet ikke fatte at der kan være så meget luksus, på så lille et skib. Der er spabad, wellnesscenter, motionscenter og en restaurant, der kan servere alt hvad hjertet kan begære. Hver passager for tilknyttet 2 private stewarder. De vil være til at få fat i på alle tidspunkter af døgnet, hun skal bare ringe.
Det er gået lidt stærkt da hun skulle pakke kufferten hjemmefra, hun har glemt at få en mascara med sig i sin toilettaske. Og uden mascara bliver det svært at fuldføre “krigsmalingen” til den fine middag om aftenen. Hun går ud på gangen og banker på døren til nabokahytten – kahyt nr 10. Det er en meget ung kvinde der lukker op. Hun har et underlige fortravlet udtryk i øjnene, og med irriteret mine forærer hun Lo en mascara og smækker nærmest døren i for næsen af journalisten.
Opholdet på luksusskibet, ligner umiddelbart lige det en overtræt journalist har brug for, men allerede den første nat, kommer der skår i glæden. Lo er, efter en meget våd aften suppleret med den sædvanelige antidepressive medicin, faldet godt og grundig i søvn. Hun bliver vækket ved at der kommer en underlig larm og skrig, inde fra kahyt nr 10. Hun skynder sig hen til sit vindue og her ser hun til sin rædsel, at en kvinde bliver smidt over bord.
Lo bliver meget rystet og ringer efter roomservice. De tilkalder den sikkerhedsansvarlige på båden og han kommer ned i kahytten og prøver at berolige hende. Han overtaler hende til at de skal se nærmere på det dagen efter, og at det helt sikkert er noget hun har drømt. Man kan under alle omstændigheder ikke gøre noget nu – det er mørkt og man kan alligevel ikke se noget. Der er langt til land og man kan umulig få fat i politiet.
Hun kan ikke rigtig få tingene til at passe sammen og sover ikke ret meget den nat. Hun bliver ikke mere rolig dagen efter da sikkerhedschefen har været hele skibet igennem og kommer til den konklusion at der ikke mangler nogen personer på skibet. Hvem er så den person at Jo så blive smidt over bord? er det bare en drøm? eller er hun ved at blive sindsyg?
Denne thriller kunne i teorien have været skrevet af Agatha Christie. Den er bygget op som den gamle krimidronning ville have gjort. Forbrydelsen foregår lige udenfor hovedpersonens kahyt og hun møder ikke den store vilje fra besætningen, der handler om opklaring af sagen. De får tværtimod travlt med at forsøge at få hende på bedre tanker. Det er skibets jomfrurejse og der er ikke flere kunder der vil sejle med et skib hvor der er begået et mord. Så hvis man vil bevare sin fine stilling må man sørge for at alt køre som det skal.
Så Lo må selv igang med at finde den skyldige og næsten alle ombordværende, bliver mistænkt på den ene eller anden måde.
Bogen er ret underholdende og der bliver undervejs lagt adskillige puslespil , der så senere skal ligges på en anden måde. Giver anledning til en del hovedbrud idet der er mange personer ombord på denne lille luksusliner.
Så er man til indviklede mordgåder er “Kvinden i kahyt nr. 10” bestemt en bog man skal tage med sig på sommerferie. Så kan man få gang i “de små grå hjerneceller”.
Faktaboks:
Titel: Kvinden i kahyt nr. 10
Forfatter: Ruth Ware
Genre: Kriminalroman
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2017
Sider: 370
Bedømmelse: 
(4 / 6)
Anmeldereksemplar fra forlaget.
