I år 2000 var Ove Pedersen lige blevet udnævnt som chef for narkotika-afdelingen, der dengang havde base i Roskilde. Selvfølgelig skulle de også være talstærkt til stede til årets Roskilde festival.
Første gang Ove Pedersen var til denne festival var som 16 årig hvor han plankede over et rækværk, sammen med en kammerat og snød sig ind på pladsen – siden har han dog deltaget enten som en del af politistyrken eller som frivillig i roklubbens bod.
Ove fortæller at han havde et møde med festivalledelsen og derfor skulle indfinde sig på pladsen lidt over midnat. Han nåede lige ind på stationen for at gøre sig klar, da der kom en voldsom melding fra en af de betjente der var udstationeret på festivalpladsen..
Katastrofen var indtrådt da gruppen ”Pearl Jam” optrådte på scenen. Der var meget mudret og mange forsøgte at myre sig op foran scenen. Dette medførte at en del unge mennesker simpelthen blev mast – der var adskillige dødsofre.
Alt denne kaos stod Ove midt i og han var den øverste leder på det tidspunkt – så det var ham der stod med alle beslutningerne – det glemmer han aldrig.
I den forbindelse nævner Ove at politiets fremgangsmåder efter sådan en situation, hvor alle er blevet presset, chokeret og dybt mærket bagefter, er blevet bedre. Dengang var der ikke noget der hed de-briefing som man har i dag. Der talte man med hinanden, sin familie eller gode venner. Naturligvis med tanke på tavshedspligten – men der var ingen professionel assistance til en politimand i krise.
En af de første opgaver Ove havde som kriminalbetjent var at han skulle gå ”Undercover” på Christiania. Nogle af de gamle christianitter var træt af denne åbenlyse hash og stofsalg der foregik på daglig basis. Derfor besluttede politiledelsen at forsøge at lokalisere disse dealere. Så det var Oves opgave. Han skulle blende ind mellem de andre gæster på fristaden og forsøge at spotte forhandlerne. Det var ikke den nemmeste opgave for et ”pæn og ordentlig” betjent – bare at finde noget tøj at tage på var en udfordring.
Ove var også del af efterforskningen omkring mordet på ”Makrellen” – lederen af rockergruppen Bullshit. Han blev skudt af en rival og hang ud af vinduet på sin bil, da Ove så ham for sidste gang.
På naturområdet ”Femøren” skulle 3 unge mænd campere efter en ungdomsfest – kun 1 af dem kom levende hjem – det var en meget svær sag at løse – der var tale om et fjerndrab. Det vil sige at gerningsmanden ikke kendte sine ofre i forvejen.
Bogen er endnu et genialt indput i ”True Crime”-genren der er meget populær for tiden. Ove Pedersen har været i politiets øverste top igennem mange år, og har derfor været med under nogen af de mest spektakulære og spændende sager der har været på Sjælland.
Stine Bolther er ghostwriter på denne bog og sammen har de to udvalgt de sager der skulle portrætteres i ”Kommissæren”. De har gjort et godt stykke arbejde – udvalget er et væld af blandede sager, der er med til at bogen bliver ved med at være interessant. De har i denne bog formået ikke at ”hænge” for længe i den samme sag. I andre udgivelser ser man ind imellem at forfatteren går for meget i detaljer og at uddybningen af sagen næsten bliver meget. I denne bog er der skåret ind til benet og der er derfor blevet plads til en hel del sager.
Sagerne spænder som sagt vidt – katastrofen på Roskildefestivallen – Kundbypigen – mordet på Makrellen – seksuelt misbrug af mindreårige og meget, meget andet. Min eneste anke er at der i midten af bogen er en del billedmateriale – disse illustrationer ligger nærmest hulter til bulter og er mere irriterende end gavnlige – skulle måske bare have været vedhæftet de sager de portrættere.
Bogen er en af de bedste truecrime bøger jeg har læst til dato – jeg er fan…
Faktaboks:
Titel: Kommissæren – mit liv som efterforsker
Forfatter: Ove Pedersen/Stine Bolther
Genre: True Crime
Forlag:Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2019
Sider : 357
Bedømmelse: 
(5 / 6)
