Hævnens lyst

Lea Maagård har en ussel barndom. Hun har værelse på at fugtigt loft, med en tynd madras, en snavset dyne og yderst dårlig belysning som eneste indretning. Næsten hver aften får hun besøg på loftet, mange besøg af personer forældrene har inviteret. 

En dag er denne uudholdelige tilværelse med misbrug og vanrøgt, blevet for meget for stakkels Lea. Hun vil bare væk, og heldigvis er byens skolebuschauffør pigens redningsmand.

Nu, 7 år senere, sker der underlige ting i Leas barndomsby. En række ældre mænd bliver fundet myrdet på bestialsk vis. Drabsafdelingen på Århus politigård har aldrig bevidnet noget lignende.

Da de finder offer nr 2, hængende fra en loftsbjælke i Leas gamle værelse, spærrer de øjnene op, da de ser små aftegninger rundt om sengerammen i Leas seng. Det mest pudsige er at dagen i forvejen, talte de med Leas far, der afviste i det hele taget at have et barn. Betjentene er straks klar over at der skal graves dybt i denne sag. Hvorfor bliver disse mænd slået ihjel ? Hvorfor afviser gårdejeren at han har et barn, når der er en seng på loftet, hvor navnet Lea står skrevet med store barnlige bogstaver og der står oveni købet et faldefærdigt gyngestativ i haven ?

Har disse fakta i det hele taget noget med hinanden at gøre ? Er morderen i det hele taget færdig, eller kommer der flere ofre?

 

Anmeldelse :
“Hævnens lyst” er den første roman, skrevet af Rikke Thorup. Det er en udenmærket krimi, med gys, ondskab og mordgåder, der bestemt vil underholde enhver der har hang til denne type litteratur. 

Handlingen er sat i Århus by, hvor læseren følger betjentene i drabsafdelingens arbejde med de mystiske dødsfald. Men også i et lille landsbymiljø, hvor hemmeligheder skjules godt, hvis alle implicerede kan holde tæt. Hvor naboer og skolevæsen undgår ballade ved bare at “overse” misbrug af en ganske ung pige. 

Selve historiefortællingen bliver en smule forvirrende i ny og næ, idet flere personer tænker, eller udtaler sig i det samme afsnit. Så man skal være “på mærkerne” hele tiden for at følge med. Men vil sige at det bliver nemmere, hvis man hører “Hævnens lyst” som lydbog. Der bemærker man knapt nok denne faktor.  Vil lige tilføje at oplæser, gør det rigtig godt. Hun er god til at formidle stoffet, så det er spændende lytning. 

Opbygning af plot, personbeskrivelser og flowet i fortællingen kan der arbejdet lidt mere med, men forfatteren er bestemt godt i gang i denne her debut. Som eksempel vælger hun at beskrive personerne i politiet meget bredt. Vi lærer dem alle at kende, i stedet for at vælge et par hovedpersoner at sætte fokus på.

Som eksempel : præsenteres en lille sød kærlighedshistorie om en af betjentene, der bryder alle regler og tilbringer natten hos et vidne, også bliver forholdet først nævnt igen, når man næsten har glemt det. Det giver en del forskellige bi-historier der skal holdes styr på. Men er helt sikker på at det nok skal komme og vil med spænding følge denne nye forfatter fremover. 



Titel: Hævnens lyst
Forfatter: Rikke Thorup
Genre : krimi / spændingsroman 
Forlag: Mellemgaard
Udgivet: 2020
Sider : 405
Bedømmelse:4 out of 6 stars (4 / 6)