Ditlev Martins bor i en stille, lille lejlighed i København. Han har trukket sig tilbage fra det vilde, uforudsigelige agentliv. Han er stilladsarbejder og det mest spændende der sker i hans liv er, at han skal male sin lejlighed og lukke underboen kat ind, når den “banker” på hans altandør. Det passer lige til Ditlevs nye livsstil.
En dag ligger der en mærkelig kuvert foran hans hoveddør. Der står nogle linjer på latin i et brev. Ditlev kan ret mange sprog, men latin er ikke et af dem.
Han kontakter sin gamle ven Jon-Erik, manden med forbindelserne. Umiddelbart er han ikke meget klogere. Da Ditlev modtager endnu en kuvert med et underligt symbol i, bliver nysgerrigheden vakt. En professor Jon-Erik kender fortæller, at han har set symbolet før. I Nazi-Tyskland var der under krigen en forskningsenhed, der i det skjulte, undersøgte alt mellem himmel og jord. Alt vedr. rumforskning, ufo’er, men ikke mindst umenneskelige eksperimenter, som indsatte i koncentrationslejrene, måtte ligge krop til. Det var alt fra ophold i badekar fyldt med is, til undersøgelse af menneskets hjerne i levende tilstand og medicinske eksperimenter.
Men hvorfor er der nogen der sender symbolet til Martins ? Hvorfor nu, efter så mange år? Der går ikke lang tid før Martins bliver lettere paranoid, han ser skumle mænd, rundt omkring i byen, og umiddelbart sidder de og holder øje med ham. Tager han fejl ?
Martins nære veninde Dina, har alvorlige personlige problemer. Hun har siddet i fængsel i en årrække for mordforsøg, på sin datters far, og Dinas eksmand bliver også sat i fængsel for vold mod Dina. Nu er begge kommet ud af fængslet igen og han har nu meddelt Dina, at han vil have forældremyndigheden over deres fælles datter. Dina bærer en hemmelighed, en grum hemmelighed hun ikke kan dele med nogen. Men lige nøjagtig den hemmelighed, er grunden til at hun ikke kan tillade at eksmanden får samkvem med datteren.
Dette er den sidste roman i trillogien om Ditlev Martins. Må så erkende, at det også er mit første møde med agenten. Umiddelbart er det ikke noget problem. Forfatteren har skrevet godt med henvisninger, så det er muligt at følge med alligevel, indtil du når til slutningen – så er der alligevel nogle gamle bekendskaber, som måske have været godt at vide noget om, inden læsning af “Stemmer der dræber” – men ville måske også være underligt andet…
Ditlev slås med fortidens dæmoner. Han ønsker i dette bind, at leve et stille og roligt liv, og glemme fortiden, der var så fuld af udfordringer, vold og usikkerhed. Et stille og roligt liv som stilladsarbejder er at foretrække, i København, hvor ingen ved hvem han er. Da han til sin skræk opdager at en af hans tidligere bekendskaber, af den kriminelle slags, også er ansat i samme firma, må planerne opgives.
Kronologien i bogen er i starten lidt forvirrende, idet der bliver sprunget rigtig meget i tid, sted og handling. Hvor personerne naturligvis også skiftes ud, det varer et godt stykke tid, inden der er styr på hvem der er hvem, og hvorfor man er hvor man er.
Forfatteren er god til at bygge en stemning op, og man kommer hurtigt til at holde af hovedpersonerne, der bl.a. også omfatter en meget ung pige, der er meget gammelklog på en herlig, tør måde.
Slutningen derimod er meget actionpræget og det er tæt på at der “går Rambo i den”.
“Stemmer der dræber” kan klart anbefales hvis man er til actionprægede spionromaner. Forfatteren formår at skabe en stemning der kan fange enhver læser, med hang til den slags litteratur.
Faktaboks:
Titel: Stemmer der dræber
Serie: Ditlev Martins # 3
Forfatter: David Garmark
Genre: Action/thriller
Forlag: Turbine
Udgivet: 2018
Sider: 365
Bedømmelse: 
(5 / 6)
Anmeldereksemplar fra forlaget.
