Sorte Øjne

Steffen Nielsen er en populær, men kontroversiel nyhedsvært. Seerne af den nyhedsudsendelse han står i spidsen for, har forskellige meninger om hans evner. Hans friske facon og provokerende spørgsmål deler vandene. 

En eftermiddag er en af emnerne afhængighed af mobiltelefoner, og om forældre foretrækker der deres mobile liv, fremfor børn og hjemlige sysler. Bølgerne går højt i studiet og crewet bag udsendelsen er enige om at det var en skelsættende eftermiddag – en folk vil huske fremover. De får ret…

Et par timer senere ringer Steffen hjem til kæresten. Han vil lige tage ned til deres store, flotte nye båd. Der er nok en der gerne vil købe den. Måske kommer han ikke hjem om aftenen – han sover nok på båden. Steffen har den weekend besøg af sine to små piger og kæresten har ikke noget imod at passe dem – men meningen var jo nok, at pigerne skulle se lidt til deres far, nu de endelig er på weekend. 

Efterforsker Lina Haugen står med en spritny skilsmisse og to små børn i baggagen. Hun er lige kommet til Nordsjælland, for at arbejde i drabsafdelingen på den lokale politistation. Hun kommer lige forbi den nye arbejdsplads, for at aftale nærmere, fredagen før hun starter. Hun står med en lejlighed der skal indrettes, børn der skal tilvænnes en helt ny tilværelse, med kun en forældre.

Da Steffen Nielsen findes dræbt ombord på båden, bliver Lina sendt lidt tidligere på arbejde end det var tiltænkt. Hun har mange logistiske problemer – hvad nu med børnene ? – Heldigvis er de flyttet tæt på Linas forældre. Mormor vil meget gerne hjælpe – men børnenes far er alt andet end tilfreds, med Linas evner som mor.

Da Lina får set nærmere på drabssagen, får hun øje på en anden drabssag der ligger 28 år tilbage i tiden – her er mange paralleller til den drabssag, de arbejder på lige nu. Men tiden arbejder ikke til fordel for politiet – snart finder man endnu et lig – der har de samme skader, som man fandt på studieværten… Politiet er nødt til at stramme op og sætte farten i vejret – skal der ske flere drab inden de finder en gerningsmand ?

 

Anmeldelse:
“Sorte øjne” er en debutkriminalroman, skrevet af Jeanette Sigsgaard. Den har det, en god krimi skal have. En genkendelig hovedperson, et fint plot og en gerningsmand – der ikke er afsløret fra starten af. 

Men når det så er sagt, så har den også en masse af det, basale krimier er gjort af. Hovedpersonen er skilt for nylig og dette giver naturligvis store problemer, rent følelsesmæssigt. Hele bogen er gennemsyret af, hvor dårlig samvittighed hovedpersonen har overfor børnene. Det bliver gentaget et utal af gange og dette bliver til sidst lidt fortærsket og træls. 

Til gengæld er gerningsmanden godt udtænkt. Læseren får “lov til” at se ham over skulderen hele tiden. Hvor man bliver inviteret med ind i de forvirrede og mørke tanker han har. Det er interessant og gjort på en måde så det ikke er nemt at regne ud hvem denne person er. Forfatteren formår at holde på plottet, tilpas længe så bogen spændingskurve gør bogen interessant og meget læseværdig.

Det er en krimi af den mere barske slags, der er grumme mord og man skal ikke være den sarte “hyggekrimilæser” hvis man giver sig i kast med “Sorte øjne”. Persongalleriet er ikke voldsomt stort og uoverskueligt og det er positivt at forfatteren har valgt at begrænse dette, så det er muligt at følge med i historien.

Vil bestemt glæde mig til den næste bog Jeanette Sigsgaard skriver, der er en forfatter, der bliver spændende at følge fremover. 

“Sorte øjne” er bestemt et godt bud til krimilæseren, der kan lide en barsk historie. 

 

 

Faktaboks:
Titel: Sorte øjne

Forfatter: Jeanette Sigsgaard 
Genre: Kriminalroman
Forlag: Skriveforlaget 
Udgivet: 2021

Sider : 326
Bedømmelse:4 out of 6 stars (4 / 6)