Erik Hauervig har igennem 42 år oplevet livet som politimand på godt og ondt. I denne her bog invitere han læserne med ind i sine erindringer
Han har i den lange karriere været involveret i mange forskellige opgaver, så som livvagt for de små prinser (kronprins Frederik og Prins Joakim) Hauervig formår på smukkeste vis at løfte sløret lidt omkring hvad der foregår på sådan en dagvagt, men med den allerstørste respekt for de kongelige som han har været sammen med, i deres ellers så myteprægede og hemmelige privatliv.
Men han har også oplevet den mere tunge side af politimandens profesionelle arbejdsliv. Han har været med til at efterforske mord, været kontaktperson på både Christiania og for gadens prostituerede. Han er derfor en mand med en bred erfaring som han øser ud af i denne bog.
Men alt hvad man foretager sig i livet har en pris – hvilket kan få enhver læser til at se med større respekt på andre politifolk man må møde på sin vej, efter man har læst denne bog
. Erik Hauervig sluttede sin karriere med at få konstateret PTSD og måtte lade sig pensionere fra et job han elskede så højt. Når man er nået hertil, hvad skal man så stille op med sit liv?
Alle der har fulgt Erik Hauervig lidt, ved at han igennem de sidste år har skrevet en krimiserie – hvor han bl.a. bruger sin tid ved politiet som baggrundsviden til at skabe de uhyggelige plots i bøgerne – dette giver naturligvis bogserien en faglig tyngde. Derudover holder han forskellige foredrag hvor han fortæller mere indgående om de emner der berøres i denne bog.
Hvis man er til True Crime vil jeg på det varmeste anbefale Erik Hauervigs bog – Mit Panserliv på gulvet. Man kan jo have lov til at håbe at der kommer en efterfølger ..
Bogen findes som lydbog – indlæst af Henrik Hartvig Jørgensen
Faktaboks:
Titel: Mit Panserliv på gulvet
Forfatter: Erik Hauervig
Genre: True Crime – selvbiografi
Forlag: Mellemgaard
Udgivet: 2023
Sider: 278
Bedømmelse: (5 / 6)
Bogen er et anmeldereksemplar der er tilsendt af forlaget – Skal derfor markeres som “reklame” – men er alligevel blot en boganmeldelse der beskriver min mening om bogen