Det lå ikke lige i kortene at Bent skulle være noget, der kræver en længere uddannelse. Han skulle bare have en læreplads et eller andet sted i hjembyen, så skulle den fremtid være sikret.
Men skolen mente alligevel at der sad et godt hoved på Bent, så han kom i gymnasiet. Men det var dog først efter han havde aftjent sin værnepligt og havde gennemgået en lederuddannelse inden for militæret at hans karriere tog fart. Han læste en artikel i avisen, hvor en efterforsker i Rejseholdet fortalte om sit arbejde – så var Bent solgt. Det var lige her hans fremtid lå – og det fik han jo ret i.
To unge drenge keder sig en fredag aften. Den provinsby de befinder sig i, er virkelig ikke noget for unge mænd med ”krudt i bagen”. De tager en tur i byen, og kommer forbi kroen. Kromanden er ikke så vild med at servere for dem, kroen lukker jo snart – men da den ene som det første vælter sin øl, så er det ud af vagten igen.
Drengene går hjem og kedsomheden melder sig igen. Fe beslutter sig for at aflægge kromanden endnu besøg.
På Ålborg banegård ligger et berømt/berygtet toilet, i hvert tilfælde for nogle år siden. Her holdt homoseksuelle mænd til. Både dem der var afklaret mht deres seksualitet og dem der ikke var.
En kvinde kom en sen aften til banegården, hun skulle bruge dametoilettet og der mødte hun sin skæbne. Nu skulle byens politi og Rejseholdet prøve at finde en gerningsmand.
Men det var meget sværere end de havde regnet med – bl.a. på grund af toilettes ”funktion”. Mange af de aktiviteter der for det meste foregik på herretoilettet foregik i det skjulte, og mængden af personer der benyttede toilettet var mange, så der var alt for mange spor – det var også rigtig svært at finde vidner til udåden og det skulle tage lang tid inden de fandt den skyldige.
Bent fortæller om hans liv som leder af Rejseholdet. Et job hvor man var væk 200 dage om året. Hvor et almindelig familieliv ikke kunne lade sig gøre og hvor afspadsering var en by i Rusland. Bent taler om mange gode kolleger der ikke kunne få familielivet til at acceptere et så tungt arbejdsliv. Det kræver ikke kun noget af efterforskeren men bestemt også en del af familien.
Et af de sjove episoder Bent tænker tilbage på dengang at tv-serien ”Rejseholdet” skulle produceres. Producerne af serien ledte efter inspiration, så Bent blev ringet op. Det endte med at 3 af de mest erfarne efterforskere der blev konsulenter på serien. Skuespillerne og andre filmfolk blev inviteret ind til politigården hvor de fik at vide hvordan motoren bag Rejseholdet fungerede.
De sager der gennemgås i bogen bruges til at beskrive mange af de metoder politiet arbejder efter. Men der bliver ligeledes brugt en del “krudt” på Bents besøg på politistationer rundt omkring i verden – bl.a. i Amerika. Hvor det hurtigt viser sig at arbejdsbetingelser og byrder i de to land er vidt forskellig
Den eneste ulempe ved først at læse denne bog nu, er at de fleste af de sager der bliver beskrevet i bogen, er kendt stof. De er blevet brugt både af serien “rejseholdet” men også i andre true-crime bøger. Men igen det er jo de sager der har gjort mest indtryk på Bent, så selvfølgelig er det dem der bliver belyst.
En virkelig anbefalelsesværdig bog, hvis man er til True Crime.
Bogen er skrevet i samarbejde med Jesper Stein Larsen.
Faktaboks:
Titel: Man jager et bæst og fanger et menneske
Forfatter: Bent Isager-Nielsen – sammen med Jesper Stein Larsen
Genre: True Crime – Erindringer
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2008
Sider : 272
Bedømmelse: 
(4 / 6)
