Jon Harding er stadig lokal betjent i Gæringe sammen med sin trivelige, humørsyge og ret kontante kollega Viggo Brodersen.
På en forholdsvis stille formiddag, bliver Jon kaldt ud for at assistere kriminalbetjentene Mohana Aya og Jonas Støvring. Der er igen sket et horribelt dobbeltmord.
En kvinde har fundet sin søster og svoger myrdet i deres lejlighed. Det tænder alle alarmklokker hos kriminalpolitiet, idet fremgangsmåden ligner en de har set før. En morder de kalder “Bødlen” har mordet på en ældre dame og endnu et ægtepar på samvittigheden – med samme modus operandi som dette her.
Ægteparret har små forbrændinger omkring munden efter de er blevet bedøvet med kloroform – dette er på et eller andet plan horribelt nok – men det er ikke den egentlig dødsårsag – denne er direkte grusom.
Sagen er umiddelbart svær at håndtere, idet man starter med at se på personlige relationer i sådan en sag – men ofrene kender umiddelbart ikke hinanden. Så det er svært at finde en fællesnævner.
Et vidne har set den formodede gerningsmand, og bliver straks sat sammen med politiets tegner. Resultatet, den fantomtegning der bliver udført, er ret intetsigende. Den tegnede mand ligner “gud og hver mand” og hjælper slet ikke.
Straks efter sker der endnu et dobbeltmord og efterforskerne er klar over at gerningsmanden kun er ude på at nå så mange som muligt, inden han bliver fanget – men når motivet er usynligt lige nu – er det rigtig svært at håndtere.
Samtidigt med dette stigende arbejdspres, er Jon sat til at oplære en ny betjent i “Politibutikken” – en ung mand der formodentlig skal afløse Viggo Brodersen, der snart er nået pensionsalderen – men Viggo må ikke opdage, at det er det chefen har gang i. Viggo gider overhovedet slet ikke tale om pension – han skal på arbejde….
Anmeldelsen:
Når man har læst nogle af de forgående bøger i “Hængedynd-serien” er man på hjemmebane med hensyn til den “faste besætning” i krimien. Og alle er let genkendelige og det hele er fra starten af lidt hyggeligt.
Bogen starter med en episode i byens lokale brugsforening, hvor scenen får læseren til at skraldgrine – den dialog imellem Viggo og Jon er hylende grinagtigt og “nu kender vi så Viggo igen”
Men selve plottet i bogen er alt andet end hyggeligt. Det er meget kendetegnende for Allan Erik Mortensen, læseren keder sig ikke et øjeblik i hans bøger. Men man skal i denne bog være forberedt på at det er en ret grov sag og der er en del blodige detaljer.
For os der ikke har noget imod dette, er historien rigtig fængslende og en pageturner. Forfatteren formår endnu engang at levere en historie der kan lidt af hvert. Der bliver holdt godt på plottet og stakkels Jon bliver udsat for lidt af hvert.
Det er fortsat lidt hyggeligt at den lokale station, i den mindre by Gæringe bliver kaldt for en politibutik. Det er meget lokalt og trygt.
De kriminalbetjente Jon er vandt til at arbejde sammen med i kriminalpolitiet, er denne gang i hvert fald i starten, skiftet ud med nogle andre – det er meget smart tænkt af forfatteren, så kan man skifte lidt ud og alligevel kan den faste læser, genkende det eksterne persongalleri.
“Jeg passer på dig” er bestemt en krimi man skal give sig i kast med – det er en medrivende historie, spækket med humor, uhygge og et godt plot, der skal ledes godt efter.
Faktaboks:
Titel: Jeg passer på dig
Forfatter: Allan Erik Mortensen
Genre: Kriminalroman – (Hængedynd #9)
Forlag: Falco
Udgivet: 2022
Sider: 288
Bedømmelse: 
(5 / 6)
