Forsker og miljøaktivist Jessica Winther leder tænketanken “New Tomorrow”. Hun er det man kalder karismatiker og barsk, men er fabelagtig med ord.
Hun er kæreste med Bjørn, der er soldat med en del udsendelser til klodens brændpunkter bag sig. Han elsker sit arbejde og kan når som helst indkaldes igen til en ny mission. Jessica har lært at alle de stunder de har sammen skal nydes, hun ved aldrig hvornår hun er “græsenke” igen.
Jessica bliver på årets sidste dag kaldt til møde på Christiansborg. Klima og miljøministeren, Lasse Vang vil have at møde. Her bliver Jessica tilbudt at bliver Vangs personlig rådgiver, specielt nu omkring det store topmøde, der snart skal afholdes i Bellacenteret. Hun skal bl.a. skrive Vangs taler. Ved samme lejlighed får hun lov til selv at holde et oplæg om naturens fatale fremtid. Dette vil højne enerkendelsen af “New Tomorrow” og derfor er det svært for Jessica at sig nej tak til opgaven.
Bjørn og Jessica holder nytår sammen i Nordjylland og har en hyggelig aften – næste morgen er Bjørn væk – igen taget på mission til ukendt destination.
Jessica får en e-mail fra sin nye “arbejdsgiver”. Hun skal besigtige en vindmøllepark, der netop ligger i Nordjylland. Vang vil vide om den er værd at vise frem for nogle af de gæster der kommer til topmødet. En lidt kedelig opgave, synes Jessica men tager alligevel afsted.
Da hun kommer til vindmølleparken ser hun at døren til en af vindmøllerne står åben. Det er ret usædvanligt en nytårsdag. Hun drages mod stedet og finder det værst tænkelige i toppen af vindmøllen. Her ligger liget af en ganske ung kvinde.
Den nyoprettede “taskforce-drab” bliver tilkaldt og den synske Melea Andersen synes med det samme det hele er lidt uldent.
Tommy Thorsteinsson har for et par år siden skrevet en trilogi om kriminalefterforsker Anna Blaafalk. Der var traditionelle krimier. Men nu har han kastet sig ud i en ny type indenfor genren.
Her bliver læseren introduceret til den clairvoyante efterforsker Melea Andersen, der har ganske imponerende evner, hvilket gør hende uundværlig i “Taskforce Drab”
Men bogens egentlige hovedperson er miljøforkæmperen Jessica, hvilket er med til at gøre hende “langtidsholdbar” som hovedperson – der er masser af problemer i denne genre der kan vinkles i de næste bøger. Selve miljøpolitikken er meget oppe i tiden og bestemt en sag der er værd at bruge energi på. Foruden tænketanken har Jessica også en “last” Hun har en indre ild – “dyret” der i de sene nattetimer får hende til at iføre sig en elefanthue og “gå på barrikaderne” for at tage kampen om miljøet på det mere fysiske plan. Denne del er, efter min mening, måske overdrevet en smule.
Men som vanligt for denne forfatter, er han en glimrende plotmager, og historien er svær at slippe igen, når man først er igang. Det er ganske “friskt” at være lidt nytænkende, og utraditionel i forbindelse med temaer som clairvoyance og indre dæmoner, der her bliver præsenteret.
Bogen kan læses af alle der kan lide en god krimi, der er ikke mange grufulde beskrivelser af vold, men handlingen er stadig spændende og fængslende. Det er en “who did it – historie” og der er en del gætterier undervejs omkring gerningsmanden.
En speciel historie, der giver anledning til refleksioner hos læseren.
Det bliver ganske interessant at følge Jessica i de næste bind, som jeg er sikker på forfatteren får stor succes med at flikke sammen.
Titel: De døde hvisker i vinden
Forfatter: Tommy Thorsteinsson
Genre: Kriminalroman – Jessica Winther #1
Forlag: Superlux
Udgivet: 2022
Sider : 334
Bedømmelse: (4 / 6)