Bogens handling:
Efterforsker Lucy Kiehl har lige skiftet arbejdsplads. Hun har været ansat i København, men er nu skiftet til Århus Politi, og skal arbejde i afdelingen for personfarlig kriminalitet. Hun bliver modtaget af kolleger, der ynder at kalde hinanden mærkværdige øgenavne og får som noget at det første at vide, at hun skal arbejde for to. Det vil sige der var to opsigelser, men kun en erstatning – og velkommen til !
Margit Blixt er 60 år, kørestolsbruger, blind og nærmest utilnærmelig. Hun bor på plejehjemmet Birkehaven, og er institutionens skræk. Margit er sur, besværlig og har mange uskrevne regler, og de ansatte på stedet hader at skulle ind og hjælpe hende, for det bliver aldrig godt nok alligevel. Hun ønsker faktisk kun at se af de afsatte – dagvagten Sonya.
En sen aften skal aftenvagten ind til Margit for at hjælpe hende i seng, og give natmedicin. Hun har selv bedt Sonya om, at frabede sig hjælp til andet denne aften. Så de har ikke været på stuen hele aftenen. Da de kommer derind møder der dem et grusomt syn. Margit Blixt ligger på sin seng og har lidt en voldsom død – der er blod i hele værelset.
Der er ingen der har bemærket, set eller hørt uro fra Margits værelse. Ingen har set nogen personer der ikke burde være til stede. Dog har terrassedøren stået åben, idet det har været en varm aften.
Alt dette står Lucy Kiehl midt i, på sin første dag på det nye job. Nye omgivelser, nye kolleger og chokerede sundhedsmedarbejdere og en mordgåde af den mere spektakulære slags.
Anmeldelse:
“Jeg er den skyldige” er en debutroman skrevet af Marianne Monteau. Hun er en forfatter der ikke er bange for voldsomme detaljer og chokerende dødsfald.
Da den unge Lucy starter på stationen er hun nærmest havnet midt i “rød troldestue”. Alle har mærkværdige øgenavne og det varer heller ikke længe før Lucy får et. I starten er det lidt hyggeligt og man trækker på smilebåndet, men til sidst bliver det lidt irriterende.
Der er en del sjove personager på politistationen. Chefens kone, der forstår dansk men som nærmest taler Oxford engelsk når hun skal sige noget, især hvis hun bliver sur eller rystet. Hun er en “besservisser” af rang, og en ret sjov personlighed. Der er ligeledes den sædvanlige storcharmør, der skal afprøve sine evner i forførelsens kunst, når der kommer en “ny pige i klassen”
Lucy Kiehl har et medicinstudie i bagagen, men jeg synes ikke at det skinner godt nok igennem – det er en baggrund der sagtens kunne bruges i opklaringsøjemed, langt bedre end det bliver i denne roman. Plottet i romanen kunne godt have være skjult lidt bedre, men handlingen er spændende og det bærer romanen fint.
Lucy flytter ind hos nogle bekendte, i et faldefærdigt hus langt ude på landet. Huset har en lille hyggelig spøgelsehistorie indbygget i et anneks hvor Lucy skal bo – en lille sjov anekdote.
“Jeg er den skyldige” bør ikke læses hvis man ikke er til grusomme detaljer. Der bliver ikke sparet på blodet og grusomme handlinger. Men hvis man er til bøger som f.eks. skrevet af Karin Slaughter eller Chris Carter er denne her bestemt en man bør kaste sig over.
Det er altid rart at få udvidet sit bibliotek med nye forfattere og jeg glæder mig allerede til at læse “Satans Yngel” og efterfølgende “Mit navn er Viktor”, som ligger og venter. Jeg har allerede nu en fornemmelse af at det ikke er en “Godnat-roman”, hvis man gerne vil sove fredeligt om natten 🙂
Vil klart anbefale “Jeg er den skyldige” – det er en ganske udmærket debut, jeg glæder mig til at læse mere.
Faktaboks:
Titel: Jeg er den skyldige
Forfatter: Marianne Monteau
Genre: Krimi
Forlag: Grønningen 1
Udgivet: 2018
Sider : 373
Bedømmelse: 
(4 / 6)
Bogen kan læses/lyttes på Mofibo – lydbogen bliver oplæst af Peter Carstens
