Stykkets handling:
Lidt udenfor Lyriens kyst forliser et skib, hvor tvillingeparret Sebastian og Viola er ombord. Viola skyller op på kysten og bliver hjulpet af en lokal fisker. Hun er sikker på at hun nu er alene i verden og at Sebastian druknede i skibsforliset. Hun får fiskeren til at hjælpe sig med at finde noget soldatertøj. Hvis hun nu kan spille en mand, og komme i hæren, så kan hun få en god fremtid, tror hun.
Hendes plan lykkedes og hun bliver den lokale hærfører, Grev Orsinos, højre hånd. Denne nye ungersvend, der nu kalder sig Cesario skal hjælpe den karismatiske leder, til at vinde den smukke grevinde Olivias kærlighed.
Grevinde Olivia er i sorg. Hendes bror er lige død og alle på slottet går på kattepoter. Hun er iklædt sort kjole med slør og forventer at omgivelserne gør det samme. Så hun er langt fra i giftetanker. Denne unge Cesario/Viola kommer anstigende og Olivia falder for de skønne kærlighedserklæringer han fremsiger – på vegne af Orsino. Inden Cesario forlader slottet ved Grevinden hvem hun vil giftes med..
Jo mere den unge Viola/Cesario er sammen med den maskuline, flotte grev Orsino, jo mere falder hun for ham. Det er virkelig svært for den unge kvinde ikke at afsløre hvem hun i virkeligheden er. Samtidig er det vanskeligt at holde den elskovssyge Grevinde Olivia stangen.
Anmeldelse:
Forestillingen bliver opført på Odense Teaters gamle scene, disse omgivelser er med til at give stykket en højtidelig stemning og dermed et boost til de i forvejen høje forventninger til teateroplevelsen. Da man træder ind i salen er der en del store bogstaver scenen. Hvilket i første omgang ikke giver nogen mening, indtil man finder ud af, at man kan skrive ”Lyrien” med dem. Det er landet handlingen foregår i. Undervejs i “Helligtrekongersaften” bliver disse bogstaver brugt flittigt som rekvisitter.
Stykkets forfatter er ingen ringere end William Shakespeare og Helligtrekongersaften hedder “Twelfth Night” som original titel. Det er en komisk og virkelig underholdende oplevelse. Forestillingen vrimler med skæve eksistenser der helt lever op til den inspiration forfatteren hentede i netop “Twelfth night”, der henviser til 12 dage efter jul, hvilket var en katolsk helligdag, hvor der på Shakespeares tid, virkelig var lagt op til fest. På denne aften klædte tjenestefolk sig ud om sit herskab. mænd som kvinder og vise versa.
Denne inspiration er inkluderet denne udgave af skuespillet. En tjener der er klædt ud som grevinde Olivia. En kvinde der er udklædt som ridder og ikke mindst den unge Viola/Cesario, der jo er begge dele.
Men den figur der skiller sig mest ud er narren, Feste. Han er iklædt blodrødt tøj. Første gang han står på scenen er han i top med tynde spaghettistropper og tylskørt i højrødt. Hans hår er langt, sort med en elegant krølle der ligger tæt ned i panden. Han har en klassisk narhat på hovedet der naturligvis også er i højrød nuance. Han er den figur der binder hele forestillingen sammen. Han underholder på bedste vis under sceneskift med små sange skrevet til stykket. Han bliver akkompagneret af guitar og en virkelig velspillende saxofonist. Naturligvis har narren også en selvstændig rolle i selve skuespillet, hvor han udføre en del af de opgaver ingen andre ønsker at udføre – morale er ikke et ord han tager så tungt.
Hvis man kun kender William Shakespeare fra “Romeo og Julie” og “Hamlet” så skal man helt klart tage ind og se denne forestilling. Man bliver underholdt i 2 timer af fantastiske skuespillere, der naturligvis holder traditionerne i hævd, ved at tale som man gjorde på den tid stykket er skrevet i.
Som publikum til “Helligtrekongersaften” bliver man draget ind i en fest af forviklinger, sjov og god musik.
Billetter til forestillingen kan købes her. Den spiller frem til 7. marts 2020. – Se her: Billetter
Faktaboks:
Bedømmelse: 
(5 / 6)
Medvirkende:
Viola: Anna Bruus Christensen
Olivia : Natali Vallespir Sand
Orsino: Benjamin Kitter
Feste : Thorbjørn Radisch Bredkjær
Valvilio: Lars Simonsen
og mange flere
Produktions- og forestillingsleder : Stig Kaarsberg Bøjsen
Sceneteknisk ansvarlig: Bo Westergaard
Billederne er lånt af Odense Teaters hjemmeside – de er taget af Emilia Therese.
Tak for oplevelsen til Odense Teater.
