Den stumme pige

Den stumme pige Book Cover Den stumme pige
Sebastian Bergman serie # 4
Hjorth og Rosenfeldt
Kriminalserie
Hr Ferdinand
2014
Hardback - lydbog
500

Sebastian Bergmann har klart igen overtaget førersædet og er den bærende figur i denne her historie. En familie bliver brutalt udryddet da en morder skyder dem alle, for øjnene af en lille pige på 10 år. Hun er en niece til faderen i familien.

Pigen når at flygte, inden morderen finder ud af at hun var til stede i huset. Naboerne ved heldigvis at hun var der og politiet går i gang med at lede efter hende.

Men Sebastian er ikke den første til at regne ud hvor hun har gemt sig. Morderen finder en gammel grotte som pigen har søgt tilflugt i lige inden Sebastian ankommer, men heldigvis kommer Sebastian i tide til at redde pigen.

Hun knytter sig hjælpeløst til sin redningsmand og de flytter efter lidt turmult ind i hans lejlighed og hun vil ikke slippe ham og den ellers så følelsesmæssige afstumpede mand bliver sat på en hård prøve. Pigen har fået et chok af den voldsomme oplevelse og er blevet stum af skræk over de mord der blev begået i huset.

Nu er det op til Sebastian at få lukket op for pigen og få hende til at fortælle det hun ved om morderen og sørge for hun er i sikkerhed indtil morderen er fanget

Historien er fremragende skrevet og den hænger sammen. Der bliver spillet på alle læseren følelsesregistre og det er rigtig flot. Man er topunderholdt hele vejen igennem bogen. Jeg har i en tidligere anmeldelse skrevet at ”fjeldgraven” som kom før denne i serien var en ”ommer” og den har de sandelig leveret i denne bog – den får 5  stjerner