Den onde søster

Jenny og Peter Cunningham har svært ved at finde det liv, de har lyst til at leve. De tager en dramatisk beslutning da de fra et hektisk liv i storbyen, flytter til en stille tilværelse, dybt inde i skoven i Upper Penisula, Michigan.  Jennys farfar har en træhytte familien gerne må benytte, hvis bare de ikke ændre for meget i det. 

Familielivet er langt fra lutter idyl. Deres datter Diana er en udfordring. Hun kan sidestilles med en tidsindstillet bombe. Hun får raserianfald der udløses af bagateller, men i løbet af sekunder har de en pige der står og råber, skriger og det der er værre. 

Peter og Jenny håber nu på at datteren kan finde lidt indre ro i det nye hus, hvor der ikke er så meget hun kan blive presset af, og måske kan de alle opnår en tålelig tilværelse. 

Nu de er inde midt i skoven kan de passende studere det vilde dyreliv. Jenny har en forkærlighed for bjørne, mens Peter har lyst til det våde element, hvor padderne bor. Dette nye “arbejde”  kræver at Diana kommer med på de observationerne, der skal danne grundlag for deres studier – men det er ikke nemt at forlange, at en så urolig sjæl skal sidde stille så længe, som det kræves. 

Rachel Cunningham har de sidste 15 år haft den overbevisning at hun myrdede sin mor, og at dette var grunden til at hendes far tog en hjerteskærende beslutning. Når hun forsøger at huske tilbage, kan hun erindre at hun står med et gevær i hænderne og moderen ligger død på gulvet. 

Efter denne episode gik Rachel i katatonisk psykose, det vil sige, hele kroppen går i en form for koma. Hun kunne ikke bevæge sig eller tale i en lang periode. Siden har hun været en del af behandlingssystemet. 

Hun har en god ven på institutionen, Scotty er en der trænger til at nogen beskytter ham – og det gør Rachel gerne. Han får besøg indimellem af broderen, Trevor der studere til journalist. Trevor har sat sig for at skrive Rachels historie. Han har fået fat i politirapporten fra ulykken for 15 år siden – her finder de overraskende oplysninger. Trevor spørger Rachel om ikke det er på tide at komme hjem – for at finde svar på de mange spørgsmål der pludselig dukkede op. 

 

 

Historien er delt op i 2 tidsperioder. Den ene del  fortælles af pigernes mor, Jenny. Her får læseren et indblik i de tanker, der roder rundt inde i en ung mors hjerne, da hun opdager at den førstefødte ikke er, som børn er flest. De har voldsomme problemer med at acceptere at Diana er som hun er. 

Det sværeste er: At skulle leve med de ting Diana gør, og ikke mindst den skrubelløse facon hun ligger for dagen. Hun er fuldstændig ligeglad med om nogen kommer til skade, eller bliver såret af noget hun siger, eller foretager sig. Hun indeholder ingen empati. Det er en kamel at sluge for den desperate mor. Kan man tillade sig ikke at elske sit eget barn ? 

Den anden del af historien bliver fortalt af Rachel. Hun er det fødte “Naturbarn” – det eneste der irriterede mig lidt under læsningen, var Rachels evner til at kommunikere med skovens dyr. Det virker urealistisk og overdrevet. 

Men når så det er sagt, så er bogen fremragende skrevet. Man bliver draget ind i handlingen, der indeholder et hav af overraskende twists. Man bliver uvægerligt ramt af den frustation der bliver blotlagt af begge bogens fortællerskikkelser. Begge på jagt efter løsninger på “det gode liv” – men kan de så leve med det de finder ? 

Bogen nåede næsten op på 6 stjerner. 

 

Faktaboks: 

Titel: Den onde søster
Forfatter: Karen Dionne
Genre: Thriller
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2020
Sider : 313
Bedømmelse:
 5 out of 6 stars (5 / 6)