Stykkets handling:
Christopher på 15 år, 3 måneder og 2 dage gammel, han bor sammen med sin far i Swindon, i England. Livet for og med Christopher er speciel og fyldt med udfordringer. Han er født med asperger syndrom og har derfor nogle ting han er kompromisløs sensitiv overfor.
Han bryder sig ikke om at man røre ved ham, han kan ikke lide noget der er gult og brunt, men elsker til gengæld indviklede matematiske formler og bruger opremsning af primtal til at falde til ro, når han bliver urolig.
En morgen opdager Christopher at naboens hund, Wellington ligger død i haven inde ved siden af. Den har fået stukket en greb igennem sig. Han bliver meget ked af det – han kan godt lide hunde. På trods af hans aversion mod at tale med mennesker han ikke kender, beslutter han sig for at opklare hvem der myrdede stakkels Wellington.
Christopher kan ikke lyve, så da hans far spørger ind til hvad han går at laver, fortæller drengen lige ud at han har nedsat sig som privatdetektiv. Det falder ikke i god jord hos faderen – han beder sin søn om at glemme sit foretagende og ikke stikke næsen i andre folks sager.
Men “den mystiske sag om hunden i natten” , er alligevel så dragende at Christopher for en gangs skyld ikke gør hvad hans far siger. Oveni vil han skrive en roman om den efterforskning han sætter igang. Hans skolelærer Siobhan støtter ham fuldt ud i projektet og går med til at rette manuskriptet til undervejs. Naturligvis er kapitlerne nummereret efter rækken af primtal.
Det sender drengen ud på en udfordrende mission, fyldt med alle de ting han ikke bryder sig om. Alene turen rundt til naboerne, for at spørge ind til om de har set noget mærkeligt den nat Wellington blev slået ihjel, kræver at drengen skal tale med en del folk han ikke kender. Men større og mere skelsættende afsløringer og udfordringer ligger foran Christopher – begivenheder der vender op og ned på hans hverdag som han kender så godt og føler sig tryg i.
Anmeldelsen:
“Den mystiske sag om hunden i natten” kunne efter forfatterens mening ikke omdannes til film eller teater. Han kunne ikke tage mere fejl. Odense Teater har gjort et fremragende stykke arbejde. Forestillingen bliver spillet i Odion – Teatersalen.
Selve scenen er et gulv opdelt i tern, som kan ses på billederne. De forskellige felter kan hejses til borde, stole og togsæder. Op af væggen kommer en platform hvor Christopher sætter sig, for at være alene. Der er lemme i gulvet hvor der bliver taget rekvisitter op. Ved siden af scenen sidder de skuespillere der ikke lige er på scenen, og deres kostumer hænger ved siden af dem. Men det opdager man næsten ikke – for det der foregår på scenen er så fascinerende at alt andet forsvinder.
Stykket handler ikke, som sådan, om en dreng med Asperger Syndrom – han kunne have fejlet så meget andet. Det handler om menneskelige relationer. Om at give plads til andres forskelligeheder – om at stoppe op og se hvem det er du har foran dig, og så acceptere den person du møder.
Christopher har svært ved at forholde sig til nogen han ikke kender, og har derfor svært ved at modtage den hjælp, at andre lidt fortravlet ønsker at give ham. Det værste er alligevel, hvis nogen rent faktisk røre ved ham – reaktionen er grænseoverskridende hjerteskærende – giver en kuldegysning ned af rygradden og tårer i øjnene på teatergængeren.
Kristoffer Helmuth spiller den altoverskyggende rolle som Christopher, han er på scenen stort set hele tiden og han gør det ikke mindre end fremragende. Hans indlevelsesevne og måden han spiller den på mange måder sårbare unge mand, kunne ikke gøres bedre. Det er fascinerende at han kan spille en hel forestilling hvor han “står alene på scenen”. Det skal forstås på den måde, at han stort set aldrig ser på nogle af sine medspillere – de fleste replikker siges med øjnene i gulvet – fordi hans katakter ikke kan forholde sig til den person han taler med.
“Den mystiske sag om hunden i natten” er helt klart en teaterforestilling man SKAL ind i se. Publikum når hele følelsesregisteret igennem mens man følger Christophers jagt på en hundemorder.
Man bliver rørt, græder, griner og man får noget at tænke over bagefter.
Faktaboks:
Titel: Den mystiske sag om hunden i natten
Forfatter: Mark Haddon
Iscenesættelse og bearbejdning: Jacob Schjødt og Mathias Rosenkrands Bech
Scenograf: Astrid Lynge Ottosen
Foto: Odense teater/Emilia Therese
Medvirkende: Kristoffer Helmuth, Lila Nobel, Mikkel Bay Mortensen, Meike Bahnsen, Claus Riis Østergaard, Anders Gjellerup Koch, Hanne Hedelund, Natali Vallespir Sand.
Bedømmelse: 
(6 / 6)
Inviteret af Odense Teater
