De 7 Dødssynder

Hans Petter Hougen startede sin medicinske karriere i Spanien i 1969 med små korte kurser. Hans studentereksamen var ikke meget værd, og det stod i vejen for hans karriereønsker. I Norge skulle man have betydelig bedre karakter før man kunne gøre sig forhåbninger om at at komme ind på medicinstudiet. Men Hans Petter havde helt sin egen metode til at få opfyldt sine drømme.

Bent Isager-Nielsen kom ud af en ikke så akademisk bevidst familie. Bent ville gerne på gymnasiet og det var bestemt ikke lige det der stod i stjernerne. Da han havde aftjent sin værnepligt, skulle en avisartikel ændre hele den fremtidsplan Bent havde udtænkt. Han skulle bare i Rejseholdet – koste hvad det ville.

Bent og Hans Petter har kendt hinanden i mange år, og har samarbejdet i rigtig mange sager. Dette har givet samtalestof til denne bog, der er skrevet sammen med Stine Bolther.

Bogen er opbygget omkring de 7 dødssynder.

Hovmod – der omhandler de mennesker der føler sig hævet over andre mennesker. Man kan slippe af sted med alt, bare man husker at rydde pænt op efter sig bagefter – skiller sig af med et lig eksempelvis.

De føler sig nærmest som guder og ofrene har selv bedt om den skæbne der bliver tiltænkt dem. Eksempler på hovmodige mennesker er : Peter Lundin, Peter Madsen og Amagermanden.

Griskhed: Udtrykket ” Mere vil ha mere” er fremherskende her. Mange debattere lystigt omkring hvorfor danske kriminelle bliver ved med at udøve deres lyssky handlinger. Hvorfor de aldrig lære af deres fejl

F.eks. en medarbejder i Nets der agerede whistleblower i Se og Hør skandalen. Vedkommende videregav informationer om dankort bevægelser på de kendes konti. Derefter kunne journalisten på Se og Hør stakle disse stakkels mennesker. Dette gav en betydelig ekstra skilling hver gang han tippede.

En sag fra England viser også bagsiden af griskhed. En læge tog livet af over 200 ældre mennesker ved at forgifte dem, naturligvis efter han havde sikret sig deres testamente pegede på ham som arving.

Begær: Det er for det meste mænds begær der medfører drab og mishandling af kvinder. Det er sjælden det er kvinder der begærer så meget at det fører til drab. Dog er der et kendt eksempel med en kvindelig læge der satte ild på en rivalindes hus i håb om at score manden.

Fråseri: Her tales om afhængighed af stoffer og alkohol. Her kommer personlige historier fra forfatterne der selv har haft disse problemer inde på kroppen.

En type gerningsmand der fråser er god til at charmere kvinder og bruger deres penge og gerne overtager deres egendele, ofte opdager kvinden først når det er for sent hvad der er sket.

Vrede: Handler f.eks. om æresdrab. Hvor man får en vrede der ikke kan kontrolleres, og det ender med at nogen må betale for at man kan få afløb.

Man kan også tale om vrede mod mohammed-tegnerne. Bl.a. attentatet mod krudttønden er et godt eksempel på hvordan nogen håndtere en overvældende vrede mod et andet menneske.

Her tales også om selvtægt, det er en myte at man slet ikke må gøre noget overfor en indbrudstyv. Det må man gerne, bare man ikke overdriver. Alle må fastholde en tyv der er kommet ind på privat egendom. Men man må så ikke skyde ham eller lign.

Dovenskab: Det kan handle om industrispionage. Hvor man stjæler ideer fra andre fordi man selv er for doven til selv at finde på noget. Økonomisk kriminalitet kan også også udspringe af dovenskab. Hvis man overfører små beløb fra andre menneskers konti, i så små skalaer at det er svært at opdage. For nogen en nem måde at tjene penge på.

Bankrøverenes gerning kan også udspringe af dovenskab, en masse penge ved en aktion..

” De 7 dødssynder” er en samtalebog og det gør den meget speciel. Det er første gang jeg læser en bog der er opdelt på denne måde. Det er ligesom at være ”fluen på væggen” hjemme ved en af de deltagende. De har begge ordet cirka lige meget og deler ud af erfaringer fra et langt liv i politiets og patologiens tjeneste. Alle kapitler starter med et citat af en af de overstående herrer, der omhandler kapitlets emne.

Læseren bliver ligeledes præsenteret for de to herrers egne historier. Hvordan de kom i deres respektive fag. Har man læst flere bøger af Bent Isager-Nielsen er det naturligvis kendt stof, men svært at komme udenom.

På et tidspunkt i bogen er man med Hans Petter Hougen inde i ”Drabsstuen” hvor en obduktion bliver beskrevet meget minutiøst, der skal man lige tage sin stærke mave på – det er barske sager.

Det er slet ikke svært at se ideen med bogen. Meget af kriminaliteten udspringer af de 7 dødssynder og derfor er det interessant at få belyst emnet på denne vis. Det er en helt ny måde at skrive true crime på, bestemt underholdende. Som ekstra twist kan det anbefales at høre lydbogsudgaven, der bliver oplæst af forfatterne selv. Det giver bogens indhold mere personlighed.

Jeg har kun et stk malurt i bægeret. De sager der bliver præsenteret i bogen er meget overfladisk nævnt og der bliver sprunget meget i dem. Man bliver jo nysgerrig når man bliver præsenteret for en sag man tilfældigvis ikke har hørt om. Men naturligvis ville bogen så bliver langt mere omfattende hvis alle sager skulle gennemgås her. Bogen er jo ment som en gennemgang af dødssynderne og de sager der henvises til er blot brugt som illustration af disse.

Bent Isager-Nielsen har også skrevet: 
Efterforskerne
Man jager et bæst, og fanger et menneske – skrevet sammen med Jesper Stein. 

 

Stine Bolther har også skrevet:

Hævn – Kriminalroman
Drabscheferne – de største sager – Ove Dahl og Kurt Kragh
Drabschefen – Ove Dahl
Drabschefen – Nye sager – Ove Dahl
Jeg som anklager – med anklager Jakob Buch Jepsen
Opklaret – Med drabschef Jens Møller Jensen
Det perfekte mord – om giftmord med Bent Kæmpe 

 

Faktaboks: 

Titel: De 7 dødssynder 
Forfatter:  Bent Isager-Nielsen, Hans Petter Hougen, Stine Bolther
Genre: True Crime – Samtalebog
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2019
Sider : 300
Bedømmelse:
 5 out of 6 stars (5 / 6)