Arvæv

En midaldrende kvinde er blevet offer for den seriemorder, medierne har kaldt “Trofæjægeren”. Han har også denne gang taget noget af kvindens hud, samt klippet hendes hår af. Derfor er politiet ikke i tvivl om hvem der står bag.

Men “Trofæjægerens” 4. Offer var alligevel anderledes end de andre – Alexandra Torn overlevede. Gerningsmanden lod hende leve, uden at fortælle hende hvorfor. Han har dermed givet hende en tilværelse der bliver levet i skyggerne. Hun har ikke noget socialt liv, alle hendes vågne timer går med at overveje, hvor lidt hun kan slippe afsted med, ikke at være ud blandt andre mennesker. 

Der er visse unge mennesker i byen, der har gjort det til et fast ritual, at råbe hånlige bemærkninger efter hende, skrive ukvemsord på hendes hus. Alexandra er ligesom de andre ofre også blevet snittet i og har svært ved at se sig selv i spejlet. Hun er tæt på at give de unge mennesker ret – hun er blevet en freak..

Men den stakkels kvindes tilværelse bliver først uhyggelig den dag hun finder en ringende telefon i sin postkasse. Det er gerningsmanden, der kalder sig Brandt – han fortæller hende at nu har han gjort det igen.

Alex har nu 2 valgmuligheder. Skal hun spille med i gerningsmandens syge spil for at spare sit eget liv og måske få ram på ham?  – eller skal hun hjælpe politiet med at fange ham ? 

Efterforsker Max Berg er sammen med Erica Sabatini sat på sagen om Trofæjægeren. De står på det nye gerningssted og bliver mere og mere trætte af situationen. Han er nu slået til mange gange og de har ingen ide om hvem han er. 

De har ligeledes problemer med at samarbejde med den eneste der har set gerningsmanden og kan fortælle om det bagefter. Hun er sårbar og er svær at få til at snakke. 

På hjemmefronten lider Berg af “forhold der er kørt fast i en rille – tilstanden” Han keder sig i sit ægteskab. Men de har to piger sammen, og de holder ham i hjemmet. Hustruen kan godt mærke Bergs manglende interesse i deres fælles liv og tager en ultimativ dårlig beslutning, der vender op og ned på alting.

 

Anmeldelse:
David Garmark har skrevet denne fremragende thriller, der vil fastholde selv den mest kræsne krimilæser. Han er også en erfaren herre indenfor genren og det fremgår tydeligt. 

Plot, personskildring og valg af lokations til hans bog er godt udtænkt og udnyttet på bedste vis. Handlingen er delt op så man følger de forskellige hovedkaraktere i 1. Person og dette giver en god læseoplevelse, man oplever det hele på 1. Række i biffen.

En af hovedpersonerne i historien er en såret kvinde, der har svært ved at mestre sin tilværelse, hun er virkelig godt beskrevet og det er ofte hjerteskærende læsning at følge med i hendes hverdag, der nærmest er ubærlig. 

Gerningsmanden er beskrevet som en person der lever ude i “skyggerne” – og først dukker op når rædslerne skal til at ske. Der er kun en smule om hans privatliv – og det gør faktisk manden mere uhyggelig end han var i forvejen – selvom det næsten ikke kan lade sig gøre. 

Som læser bliver man inviteret med helt ind i selve overfaldet på ofrene, og volden der foregår kan være svær for nogen at læse om. Så, som vanligt for en thriller skrevet af en Garmark, er bogen ikke skrevet til alle læsere. Kun dem der ikke har noget imod en krimi med blodige detaljer. 

Ifølge forfatteren er “Arvæv” en standalone – og har hørt en fugl synge om at der arbejdes på en ny serie… 

Hvis ikke “Arvæv” er læst eller lyttet endnu, så kan jeg kun anbefale at man går i gang. I lydbogsversionen er det forfatteren selv der er oplæser, og det er han fremragende til. Det er umuligt at slukke igen..

 

 

Faktaboks:

Titel: Arvæv
Forfatter: David Garmark 
Genre: Krimi/thriller 
Forlag: Superlux 
Udgivet: 2022
Sider : 406
Bedømmelse:
 5 out of 6 stars (5 / 6)

 

Bogen kan læses og lyttes hos Mofibo