Patienten

I nærheden af en meget aktiv lufthavn, ligger et kæmpestort hus. Det skulle have været et gammelt hotel, men det blev hurtigt tydeligt at ingen synes at beliggenheden var ideel til en stille og rolig ferie.

Derfor blev hotellet, der ellers blev designet til at ligne det hvide hus så meget som muligt, nu beboet af en hel specielt type mennesker. Nemlig de mest sindssyge psykiatriske fanger i Tyskland.

Her bor bl.a. en kunstmaler der bruger kropsvæsker når han maler, altså samtidig med at hans ofre sidder og ser på at han bruger deres krop som leverance til malingen.

Men her bor også Guido Tramnitz, en mand der klæder sig ud som postbud, opsøger små børn under påskud af at lede efter et bestemt hus. Han kidnapper børnene, mishandler og slår dem ihjel inden for 48 timer. Han blev fanget af en mor, der havde opsporer ham, med fatale følger.

Tills søn, Max har bygget en virkelig svær legofigur som han stolt kommer og viser sin far. Men det er næsten vigtigere for Max at naboens datter, Anna ser den. Till giver ham lov til at gå ind til Anna og vise den frem, selvom drengens mor har sagt, nej.

På vejen derover møder Max et postbud…

Nu et år efter mangler Till vished. Hvor er Max ? Han er ved ar gå helt i stykker, han tænker ikke på andet. Men en dag får han en god ide – hvad nu hvis han lader sig indlægge på samme afdeling som Tramnitz ? Måske vil han vinde sin søns morders tillid, og kan lokke ud af ham hvor Max er ????

 


Sebastian Fitzek har skrevet denne gyser, der foregår på en lukket retspsykiatrisk afdeling. Det er et genialt sted, idet der hele tiden er en grænseoverskridende, uhyggelig stemning. Man får hurtig fornemmelsen af at uforudsigelighed er en stor del af tilværelsen på dette sted. 

Læseren følger Till, en desperat far, der har et formål –  at finde sønnens morder og få denne til at afsløre hvor han har gjort af liget. Så han kan få en værdig afsked med ham.

Hverdagen på afdelingen beskrives så læseren sidder ude på kanten af stolen, der sker hele tiden grænseoverskridende handlinger og der er stort set ingen pauser, hvilken gør læsningen spændende, men måske til tider “ lidt i overkanten”. Chokeffekterne der skal være til stede i en gyser, bliver efterhånden som handlingen skrider frem, nedtonet i forhold til hvad jeg tror var intentionen. Man bliver ikke overrasket til sidst, idet man til stadighed bliver bombarderet med uhyrligheder og voldsepisoder.

Personligt blev jeg lidt nysgerrig omkring de psykiske lidelser man møder i bogen, der nok kunne have haft en større del i slutningen i bogen, til at binde plottet bedre sammen. 

Men når så det er sagt, er det ved siden af en pageturner. Bogen er svær at ligge fra sig. Skrevet i tilpas korte kapitler, der lokker læseren til lige at læse et til. 

Hovedpersonen Till er et godt valg, idet man hele tiden følelsesmæssigt bliver kastet i det ene dilemma efter det andet og den stakkels far må virkelig stå mange strabadser igennem for at finde frem til målet for sin rejse i det retspsykiatriske.

Som en lille ekstra bonus, kommer der i stedet for en TAK til sidst i bogen, en lille novelle med forfatteren selv i hovedrollen. Sjov gimmick. Der kommer ligeledes en smagsprøve på næste bog – Passager 23. Godt for dem der er nysgerrige, måske ikke så godt for dem der ikke kan vente på resten …

Jeg vil give mine varmeste anbefalinger til “Patienten”, jeg læser ikke ret mange gysere, men denne her er bestemt ens tid værd. Det er virkelig god underholdning – skal nok ikke lige læses inden sengetid 🙂

 

Titel: Patienten
Forfatter: Sebastian Fitzek
Genre: Gyser/Thriller
Forlag: Gutkind
Udgivet: 2021
Sider: 362

 Bedømmelse:  4 out of 6 stars (4 / 6)

Oplæser af lydbog: Thomas Gulstad

 

Patienten kan læses/lyttes på streamingtjenesten Mofibo.

Bogen er en anmelderkopi, givet af forfatteren. Dette gør ingenting ved min holdning til bogen.