Mareridtet i Mariestad- historien om Helena Anderssons forsvinden

Som ung journalist-elev for Ekstra Bladet tog forfatter Lotte Dalgaard til Mariestad i Sverige, for at dække en forsvindingssag. Denne faktor gør hende velegnet til at skrive denne beretning, om mysteriet vedrørende Helena Anderssons forsvinden.

Den unge kvinde tog til indflytterfest, sammen med sin søster. Festen afholdes,  hos et vennepar. Det var for såvidt en rigtig god fest. Især bemærkelsesværdigt var at en af de mandlige festdeltagere, var meget interesseret i Helena – men hun havde kik på en helt anden. 

Søsteren vil tidlig hjem og Helena vil videre i byen og de to søskende skilles her, og det var sidste gang de så hinanden. Helena ringer sent om aftenen – hvor de taler om at Helena skal tage en taxa hjem – men hun har glemt sin pung ved festen og vil ikke kunne betale for turen. Der er flere vidner der ser Helena sammen med en ung mand fra omgangskredsen, de går sammen fra festen

Et andet vidne ser Helena stige ind i en bil. Den tilhører en dansker, der dengang var bosiddende i Mariestad. Han var kendt for at køre pirattaxa og netop holde udkik efter lidt lette penge, efter de unge havde været i byen. Men kørte Helena med ham på denne sidste skæbnesvangre aften – politiet udviste dengang interesse for ham. Netop denne dansker blev I 1992 mistænkt i forbindelse med sagen, og dette var grunden til at Lotte Dalgaard kom til ar dække sagen. Siden har hun haft lyst til at tage den mystiske sag op igen.

Helenas ene blodige sandal og nogle sølvring bliver fundet få hundrede meter fra forældrenes hjem. En lokal politimand tager sin hund med ud og lede – men finder kun ovenstående og der er ingen spor efter den unge kvinde. 

 

Til denne udgivelse har forfatteren talt med Helenas familie, de mistænkte og de efterforskere der var inde over sagen dengang. 

Hendes begrundelse for at kaste sig over sagen på ny, er håbet om at denne nye fokus vil lokke flere og måske nye vidner frem. Måske er der nogen der pludselig husker noget, de ikke var villige til at huske for næsten 20 år siden.

Familien har naturligvis aldrig glemt sagen og føler at de ikke kan slippe den helt før de har fået vished om hvad der skete med den unge kvinde, og det bedste ville være hvis gerningsmanden bliver fundet og draget til ansvar.  

Lotte Dalgaard har her skrevet en fin true-crime serie. Den er i 3 dele og er derfor kortfattet nok til at fastholde læserens interesse, hele vejen igennem.

Som journalist-elev på Ekstra Bladet  har hun tilbage I 1992 haft sagen inde på livet og har fulgt grundigt med I sagens udvikling, både dengang og op igennem årene. Denne viden danner basis for  “Mareridtet i Mariestad”. Der er udført et grundigt research arbejde med sagen og dette er naturligvis med til at højne kvaliteten af fakta.

Hvis true crime er en genre der har interesse, bør man bestemt kaste sig over denne udgivelse, den er ikke til at slippe igen, når man først er igang.

At forfatteren har taget kontakt til offerets nærmeste familie gør historien yderst menneskelig men også hjerteskærende. Det er tydeligt at sagen fylder meget i familien og at det er fortsat svært at forholde sig til sagen. Ikke mindst tanken om hvad der virkelig skete dengang.

Man kan tydeligt mærke forfatterens baggrund som journalist, det gør leveringen af sagen yderst læseværdigt og spændende. 

Faktaboks: 

Titel: Mareridtet i Mariestad
Forfatter: Lotte Dalgaard 
Genre: True crime 
Forlag: Saga Egmont
Udgivet: 2020
Findes som e-bog og som lydbog i 3 afsnit. 
Oplæser til lydbogen : Githa Lehrman 

Bedømmelse:  4 out of 6 stars (4 / 6)

Bogen kan blandt andet lyttes på streamingtjenesten Mofibo.