Nete er gift med en betydningsfuld forretningsmand. Endelig er livet begyndt at forme sig i den rigtige retning, for den ellers så uheldige kvinde. Hun har nu været gift i over 10 år med manden i sit liv, Andreas Rosen. Til en forretningsmiddag møder parret helt tilfældigt Curt Wad. Han er igang med at stifte et politisk parti på yderste højrefløj.
Curt Wad har en mission i livet. Han vil befri Danmark for svage individer, som vi alligevel ikke har brug for, som f.eks. indvandre, kontanthjælpsmodtagere og psykisk syge. Han har en gynækologisk klinik, som han overtog fra sin far. Der har han i årevis foretaget, i hans øjne, moralske indgreb på det ovennævnte klientel. Hvis ikke Curt mener forældrene kan magte opgaven at få det ventede barn, udføre han en hemmelig abort og skjuler indgrebet, så ingen stiller spørgsmålstegn ved “uheldet”. I de svære tilfælde, med f.eks.mange graviditeter og børn uden fremtid – blev der “uheldigvis” klippet et par æggeledere og yderligere graviditeter er umuliggjort.
Ved den famøse forretningsmiddag møder Curt Wad og Nete hinanden igen. De har en fortid sammen som Nete allerhelst vil glemme. Curt Wad har ovenikøbet den frækhed at konfrontere Netes mand. Han spørger Andreas Rosen om han ved noget om Netes fortid. Hvorfor hun er steriliseret og at hun engang har været en “allemands-pige”på Sprogø pigehjem. Andreas er bestemt ikke klar over nogen af delene og bliver tydelig skidt tilpas og meget sammenbidt. På vej hjem konfrontere han sin kone med anklagerne og desværre kan hun ikke tilbagevise nogen af delene.
Nete føler jorden brænde under sine fødder og ser ingen anden udvej end at tage livet af dem begge to. Hun drejer på rettet i bilen og de køre frontalt ind i et træ. Nete overlever, men hendes mand bliver dræbt ved ulykken. Netes liv er ruineret, og hun ved godt hvem hun har at takke for sin skæbne.
Derfor udtænker hun en plan. Hun vil have hævn! Men ikke kun over Curt Wad.
23 år senere sidder Carl Mørck i kælderen på Københavns politigård. Hans trofaste med karismatiske medarbejder Rose kommer med en sag, der vækker Carls interesse. En kvinde fra prostitutionsmiljøet er forsvundet helt tilbage i 1987. Ingen ved hvor hun blev af, der var så heller ikke så mange der savnede hende. Afdeling Q har fundet en ny sag. Jo mere de graver i sagen jo mere tyder på at der er flere mennesker der forsvandt, hvor omstændighederne ligner den sag de arbejder med nu.
Dette er i min optik, den bedste af romanerne om Afdeling Q. Her skinner profilerne i serien helt igennem og vi får nyt om næsten alle personerne. Der bliver ligeledes bygget videre på Carls privatliv. Han har en skøn elskerinde i psykologen Mona, men hun har nu en ide om at Carl skal møde familien, hun har glemt hvor lidt charmerende Carl er ved første møde med andre mennesker. Psykologen har en datter med en utrolig udfordrende søn. Ingen af dem specielt glade for at Carl er kommet ind i Monas liv.
Morten, Carls logerende og personlig hjælper for Hardy har fundet sig en kæreste. En fysioterapeaut som Carl til at starte med ikke bryder sig om. Han er da bare for underlig og slet ikke Mortens type. Carls kone Vigga, som ikke har boet hjemme i et stykke tid, kommer anstigende med en indisk mand. Hun vil gudhjælpemig giftes – er der noget Carl ikke lige har råd til lige nu så er det en skilsmisse og en bodeling. Så Carl har rigeligt om ørerne.
Bogen er som vanlig skrevet med en fantastisk humor. Har flere gange klukket af grin under læsningen. Selvom emnet misbrug af børn og social elendighed i sig selv ikke særlig morsomt formår Jussi Adler-Olsen at servere perspektiver og diskutioner på en yderst underholdende facon. Det er meget tydeligt at Jussi har læst en del op på forholdene på pigehjemmet på Sprogø, der er en del hjerteskærende fortællinger derude fra.
Jeg er klart fan af Afdeling Q bøgerne og glæder mig meget til de næste i rækken.
Faktaboks:
Titel: Journal 64
Serie: Afdeling Q #4
Forfatter: Jussi Adler-Olsen
Genre: Thriller/Krimi
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 2010
Sider: 462
Bedømmelse: 
(6 / 6)
