Anne Lebæk er født og opvokset i Hvertsund, en lille fiskerby i Vestjylland. Hun flytter fra byen som helt ung og flygter til København. Hun tage bare bussen uden at fortælle det til nogen, med to tunge kufferter, med kun en tanke i hovedet – væk, væk, væk.
Der er nu gået 15 år og Anne er hjemme i Hvertsund igen, med et forlist ægteskab i bagagen.
Hun har uddannet sig som psykolog, og har fået arbejde i et af de etablerede klinikker i byen. En af Annes klienter, Christel Birkenfeldt findes en dag druknet på stranden og dette synes Anne er meget underligt, idet grunden til at Christel gik i terapi, var fordi hun led af Thalassofobi – angst for havet.
Først er Anne bange for at hun har overset noget, i sin behandling af Christel. Var hun suicidaltruet ? Anne beslutter sig for at undersøge lidt omkring dødsfaldet, og flere spor åbner sig.
Der går rygter om at ægtemanden var jaloux anlagt og at han derfor ind imellem slog Christel – men det viser sig, at der vist nok var en god grund til denne jalousi. Rygterne i byen fortæller, at hun vist ikke kun havde et enkelt sidespring.
Christels mand bedyrer at han var på forretningsrejse da hustruen blev fundet på stranden – men- Anne finder en kvittering i hans lomme, der kunne tyde på noget helt andet.
Den retsmedicinske rapport viser at dødsfaldet nu kan føjes til kategorien – mistænkeligt dødsfald. Så politiet står nu med et mord.
“Havunger” er en debut fra forfatteren Helle Mogensen, og skulle efter sigende være starten på en serie. Det er bestemt også en god ide, hvis hun kan holde samme stil fremover.
Romanen er skrevet med et rigtig skønt nærvær, og med alt hvad en mindre provinsby kan præstere. Alle kender alle og sladren lever i bedste velgående.
Trangen til at der endelig skal til at ske noget i det søvnige lille fiskersamfund, ligger lige under overfladen, og deres ønske herom går bestemt i opfyldelse.
Det er tydeligt at hovedpersonen skal “bruges igen”. Hun har en del skeletter i skabet, som vi kun får en lille del af, i denne første del af serien.
Det er forfriskende for en garvet krimilæser at handlingen for en gangs skyld ikke foregår i en storby, som flertallet af kriminalromanerne gør. Men i en lille fiskerby, med et veludviklet nærmiljø. Men også hovedpersonen som er psykolog og ikke journalist eller politibetjent, giver et ekstra tvist til historien.
“Havunger” er en skøn debut – og det bliver spændende at følge med i hvad der skal ske fremover med Anne Lebæk. Dette er en bog der fanger læseren fra første færd, og som får en til at krumme tæer og fælde en enkelt tåre undervejs
Faktaboks:
Titel: Havunger
Forfatter: Helle Mogensen
Genre: Kriminalroman
Forlag: People´s Press
Udgivet: 2019
Sider: 280
Bedømmelse: (5 / 6)
Anmeldereksemplar fra forlaget.