I 1683 blev der i København opført et medicinsk center. Det blev kaldt “ Det anatomiske teater”. Her blev lig i alle aldre, køn og med alverdens sygdomme, åbnet, studeret og undersøgt på alle tænkelige måder.
Professor, Dr. Thomas Bartolin inviterede alle der havde lyst, til at komme og overvære de undersøgelser han selv stod i spidsen for.
Det største problem han havde var, at han manglede lig. De afdøde der skulle underkaste sig undersøgelserne skulle først give accepten til dette, og der var en svær beslutning, også dengang. Det siges at den danske konge, ofte var gæst ved disse forelæsninger i det Anatomiske Teater, der var udformet som et auditorium ser ud i dag.
I 1935 blev der i Vestjylland fundet knoglerester i en pløjemark. En rystet landmand måtte holde inde med sit arbejde da ploven stødte på et kranie. Politiet og ikke mindst museumsfolk blev tilkaldt. Folkene fra museet blev begejstrede, især da alderen på knoglerne blev bestemt. De var næsten klar over hvem det var de havde fundet.
I begyndelsen af 1700 tallet kom en ung kvinde ved navn Anne Marie Seier til en herregård i Ringkøbing. Hun skulle være amme for børnene på gården. Husets frue kunne se at Maren var god til at tage fat, så hun blev tilbudt at blive på gården, efter børnene var blevet større.
Efter Anna Marie havde været i sin stilling i mange år, blev hun pludselig humørsyg, gnaven og virkede syg. Efter nogle måneder meldte hun sig endegyldigt syg og bad om lov til at holde sengen. Ikke længe efter døende Anna Marie, tilsyneladende uden grund.
Lægen og herredsfogden blev tilkaldt og gjorde et horribelt fund i kvindens private dragkiste.
“Dødens årsag” er et historisk tilbageblik i retsmedicinens historie. Dateringen går helt tilbage fra 1650 og frem til starten af 1900 tallet. Dette gør læsningen fascinerende på sin vis. Man vidste ikke ret meget om anatomi og kroppens funktioner på denne tid, og mange af de ting man eksperimenterede med dengang afspejles heraf. Mange ikke mindst landmænd, havde adgang til “Rottekrudt” også kaldet arsenik. Det havde mange anvendelsesmuligheder.
Forfatterne til “Dødens årsag” er det meste af bogen gode til at forklare de tekniske termer indenfor retsmedicin, læserne skal forholde sig til, det er jo det bogen handler om, men det sker at sproget kammer en anelse over, F.eks. når gamle optegnelser fra en retsmedicinsk rapport citeres. Der kan de læsere der ikke har en medicinsk forståelse, godt bruge en oversættelse. Men der er også den eneste anke jeg har vedr dette værk.
Bogen er fuld af historier om dødsfald, mord og historierne bag disse. Det er en fremragende måde at fortælle Danmarks historie på, det gør at bogen nærmest er umulig at slippe igen. Men bogens forfattere benytter lejligheden til at fortælle en del om danskerne livsvilkår i forskellige samfundsgrupper. Bl.a. kvindernes svære lod, når mændene render fra deres ansvar, efter en hyrdetime. Det var nemlig i mange tilfælde kun kvinderne der stod tilbage med barnet, og den konsekvens det havde at føde et uægte barn tilbage i 1700 tallet.
For den læser der synes at historie er spændende er denne bog bestemt et godt bud. Den er let læselig og siderne vender nærmest sig selv.
Titel: Dødens årsag
Forfatter: Markil Gregersen og Tommy Heisz
Genre: Historisk roman
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2020
Sider: 392
Bedømmelse: 
(5 / 6)
Oplæser af lydbog: Morten Rønnelund
Bogen ligger på div streamingtjenester som F.eks. Mofibo.
