De hadefulde

Jon Harding går bogstaveligt talt og keder sig i politibutikken i Gæringe. Hans elles så trofaste makker, Viggo Brodersen skal snart på pension og Jon har lidt svært ved at finde ind til den nye Unge Loke, der er stand-in for Jon når han bliver kaldt ud som konsulent for drabsafdelingen. Jon vil nødig indrømme det – men han kommer til at savne bramfrie Viggo, når han ikke skal være der mere.

Jon bliver kaldt ud til et drab på en asylansøger og han bliver sat sammen med drabsefterforsker, Annette Fabian. 

Inden længe sker der flere mord, der kan kobles sammen med det første mord, og det hele bliver en del mere kompliceret. Efterhånden som de ser nærmere på disse drab, peger sporene i en uventet retning og det tvinger efterforskerne til at gå på kattepoter og ikke tage nogle chancer. De er nødt til at konfrontere nogle personer fra samfundets skyggeside – nogen der af princip er mistænkelig overfor, især politiet.

En dag bliver Fabian og Jon opsøgt på politistationen af en kollega, han har noget han gerne vil fortælle vedr sagen – noget der ikke rigtig “tåler dagens lys” – men inden de rigtig får talt med manden, kommer DUB og forhindre at de får denne spændende og vigtige oplysning. 

I Gæringe opstår der en brand i en ældre ejendom. Da brandfolkene efterslukker finder de, meget overraskende, et mumificeret lig i væggen. Hvem er nu det ?

Som om Jon ikke har nok at se til med den verserende drabssag, mener hans chef at han på sidelinjen lige kan opklare hvem det mumificerede lig er, og om der er noget uldent ved den sag.

 

 

Anmeldelse :

”De hadefulde” er afslutningen på “Hængedynd-serien”. Men efter info til sidst i bogen, er det heldigvis ikke det sidste, vi høre til Jon. Forfatteren er i gang med at skrive på en ny krimiserie, der får betegnelsen “En Jon Harding-krimi”. 

Det er en virkelig god ide at fortsætte med at skrive om Jon, han er en rigtig god hovedperson, som på overfladen er reel hele vejen igennem, men også har sit eget moralkompas, som især kommer i brug i “De hadefulde” – men ingen spoilere…

Allan Erik Mortensen, er efterhånden en erfaren herre, hvad krimiskrivingen angår og man er altid godt underholdt med en af hans krimier i hånden. Man kommer hele paletten rundt i forhold til hvad en krimilæser har lyst til. Mordgåder, spænding og en del humor. (Håber Viggo bliver en del af den nye serie – ellers kommer jeg personligt nok til at savne ham)

“ De hadefulde” er en klassisk “Hvem kan vi stole på -krimi” og læseren bliver budt en del hovedbrud mens opklaringen udrulles. Det er rart at den er skrevet så alle kan være med. Der er heller ikke udpenslede voldsscener, så alle der kan lide en god krimi kan være med her. 

Bogen kan godt læses uden man har læst de andre 9 bind i serien, men man bør ikke lade sig snyde for den gode oplevelse at læse om Viggo, Amanda, Jon og alle de skæve eksistenser i Gæringe og omegn.

 

Faktaboks:

Titel: De hadefulde
Forfatter: Allan Erik Mortensen
Genre: Kriminalroman – Hængedynd #10
Forlag: Falco
Udgivet: 2022
Sider : 300
Bedømmelse:  5 out of 6 stars (5 / 6)