“Bumse”, Vicepræsidenten for “Black Death”, en af de største grupperinger indenfor det kriminelle miljø på Sjælland, bliver fundet i en lade langt ude på landet.
Han ligger fastspændt henover nogle olietønder uden mulighed for flugt. Der er tændt en sagte ild under manden, ligesom når man steger en pattegris. Her har han “fået lov til” at være med i dødsprocessen meget af tiden. Når han besvimede, fik han blot lidt lugtesans, så kunne han lidt igen.
Politiet finder et par fodaftryk fra nogle gummisko i laden, de har ikke tilhørt gerningsmanden, men hustruen til Kenneth “Bumse” Enevoldsen. Hun er blevet tvunget til at se henrettelsen.
Senere er hun smidt ind i en varevogn, til en ligeså voldsom behandling, efter endnu en bestialsk metode hentet tilbage i den Spanske inkvisitions middelalder.
Politikommissær Magnus Rohde, er en pæn, snobbet, selvcentreret, men også en intelligent efterforsker og det bliver hans opgave at opklare dobbeltmordet på “Bumse” og hustruen.
Der er ikke meget at gå efter, der er ingen vidner, de har kendskab til. Men der er nogle overvågningsbilleder af en hvid varevogn, der er interessant. En skolepige, der er lidt for optaget af sin telefon, er ved at blive kørt ned, men bliver I sidste øjeblik reddet. Da omstændighederne ved selve redningsaktionen ser ret klodset ud, skærpes interessen. Især det faktum at varebilen forsvinder ret hurtigt bagefter vækker undren og politiet øjner et spor de kan forfølge – pigen har muligvis set føreren af bilen ?
Men det haster – en person der kan myrde på den måde, er uden tvivl i stand til at gøre det igen…
“Dagen der aldrig kommer “er en fremragende debutroman skrevet af Tom Peder Olsen. Krimien fanger lynhurtig den læser der ikke har noget imod voldsomme mordscenarier, hed elskov og masser af action.
Bogens hovedperson er en klassisk machomand, sådan en der ser sig I spejlet om morgenen og tænker: Hvor kan I kvinder sagtens!. Men det er så disse kvinder, der bestyrker denne indstilling. Han har nærmest hypnotisk effekt på “det svage køn ” de havner alle I hans seng, eller ville ønske de gjorde.
Gerningsmanden er af den virkelige opfindsomme og afstumpede slags. Han er godt udtænkt og plottet i bogen hænger godt sammen.
Der er mange henvisninger til rockbandet Metallicas sangskat og der er gengivelser af deres tekster. Disse er bestemt nødvendige og giver god mening der hvor de er sat ind. Men dem der ikke er en ørn til engelsk kommer nok lidt til kort her.
Magnus Rohde er på et tidspunkt i løbet af bogen også i Barcelona og der beskrives noget af dialogen også på engelsk. Ingen problemer for undertegnede, men det er det måske for andre.
Tempoet i bogen er tempofyldt og man har indimellem svært ved at følge med. Der er specifikt en passage i bogen hvor jeg sad på det yderste af stolen – fanget imellem – skal jeg tage en pause/kan jeg i det hele taget tage en pause nu ?? – valgte at læse med et halvt øje 🙂 Tænkte bagefter – at hvis dette havde været en film, havde jeg nok taget en “Fast forward”.
Nu kulden sætter ind bør man bestemt smutte ind til sin lokale boghandler og købe denne debutroman – man bliver fanget handlingen.
Faktaboks:
Titel: Dagen der aldrig kommer
Forfatter: Tom Peder Olsen
Genre: Kriminalroman – Debut
Forlag: Furore
Udgivet: 2020
Sider: 472Bedømmelse: (5 / 6)