Vidne

I Wien har en ejendomsmægler travlt. Der er et ungt par der netop har købt deres kommende bolig, med kontanter. Dette er meget usædvanligt men naturligvis tilladt.

Hannah Bengtson, tidligere ansat ved Københavns politi og Marcus Larsen, tidligere fremmedlegionær – en mand, der er kendt for gøre det han bliver betalt for. En mand på flugt, men også en mand der har en dårlig vane med at forsvinde, ligeså snart verden bliver for vanskelig at være i. Hannah var overbevist om at hun aldrig skulle se ham mere, efter den sidste mission de håndterede sammen, men pludselig en dag, fik hun tilsendt en SMS med nogle koordinater, og en besked der kun kunne komme et sted fra. Og nu har de købt en lejlighed sammen i Østrig.

Begge er enige om, at nu er det slut med det farlige liv, nu har de mulighed for at leve det liv alle ønsker sig – et liv hvor penge ikke er noget problem. Et sted hvor man kan leve i skjul, hvor ingen kan forstyrre den familieidyl, begge ønsker endelig at få del i.

Ligesom hverdagen kommer til at ligne det som parret havde forestillet sig, sker der noget i København som Hannah er nødt til at tage sig af – en mand der må konfronteres hvis livet i Wien skal leves, uden at være nødt til, konstant at se sig over skulderen. 

I København bliver den rumænske storgangster Jankovic Cesar løsladt fra Vestre Fængsel – han er helt uventet blevet frifundet i en sag om menneskehandel – så nu skal han tilbage til sin natklub – og handle videre med de kvinder der arbejder der. Sammen med en samarbejdspartner skal han ligeledes sørge for at han ikke kommer bag tremmer igen. Så hvis nu dem der puttede ham derind ikke længere trak vejret ?

Der er lagt op til et voldsomt opgør. Det formodentlig sidste.. 

 

Anmeldelse : 
Nu er der atter gang i den københavnske underverden, med Walther Reberniks krøllede hjerne, ved styrepinden. “Vidne” er 3. og sidste roman i serien hvor Hannah Bengtson og Marcus Larsen har hovedrollerne. 

I de foregående romaner er det en af de faste persongalleri der har haft hovedrollen. Hvor læseren er blevet inviteret med ind i deres verdner, for bedre at lære dem at kende. I “Vidne” er det Hannahs barndom der bliver portrætteret, og faste læsere bliver en hel del klogere på hvad det er, hun er gjort af. Det er en barsk historie.

Men det er sådan det er med Rebernik, han lader sine karaktere styre historien og dette gør handlingen uforudsigelig, og man tænker indimellem, om dette her virkelig var det forfatteren havde tænkt sig… Han er barsk i sin skrivestil. Det vil sige at man skal ikke været sart når man læser en bog af Rebernik – man får det hele serveret råt for usødet – der bliver ikke lagt fingre imellem.

Men vil så også sige at, man selvfølgelig skal man læse de to første bøger (Jæger og Offer), inden man kaster sig over “Vidne”. Hvis man vælge kun at læse denne her går man glip af alt for meget, og det vil nærmest blive umuligt at følge med, og at få det udbytte man skal have af handlingen. 

Det meste af krimien foregår i København og især en lyssky natklub bliver portrætteret på brutal vis – det er et sted, der ikke er for alle og enhver.

 

Faktaboks: 

Titel: Vidne 
Forfatter: Walther Rebernik 
Genre: Krimi – Mofibo Original
Forlag: People’s Press/ Mofibo 
Udgivet: 2022
Sider: 354
Bedømmelse:  4 out of 6 stars (4 / 6)

 

“Vidne” kan læses/lyttes på Mofibo – lydbogen bliver indlæst af Peter Pilegaard, der også har indlæst de forrige bind i serien.