Aske går i 7. klasse og er sammen med sin kammerat, nok de mest “usynlige” elever i klassen. Der er begge to yndlingsofre for bøllen, Glen. Aske bor i et hus sammen med sin mor Sirene, moderens kæreste Jørn. Som vanligt flytter dumhed sjældent ind alene, Jørn har sin møgforkælede søn Sune med. Den forskel der bliver gjort på de to drenge, går helt hen over hovedet på Sirene.
Sune går i 8. klasse sammen med “silden” Jessica. Hende kikker Aske langt efter, ligesåsnart at snakken falder på hende, bliver Aske helt rød i kinderne. Men der er ingen mulighed for at Jessica ved hvem Aske er.
Til Askes fødselsdag bliver der inviteret gæster, bl.a. Askes bramfrie onkel Stewart. På en sørejse er onkel Stewart, lidt tilfældigt, faldet over en lille ninjadukke. Til at starten med virker det om en lidt underlig gave til en stor dreng. Men Aske synes den er lidt sjov især fordi den er speciel – den er nemlig ternet.
Om aftenen da Aske er gået i seng, får han lidt svært ved at holde styr på sin nye dukke. Den begynder at flytte sig rundt i huset. Da den begynder at snakke til ham, og den har ikke lige lært hvad høflighed er, Aske ikke om han skal blive bange, eller fascineret.
Den lille ternede Ninja bliver nu både en redningsmand, men også en udfordring for Aske. Han skal nu mønstre alt det mod, han overhovedet kan finde frem.
Anders Mattesen har skrevet en skøn, skæg og formidabel børnebog. De voksne der kender lidt til Stewart Stardust i forvejen, får virkelig bonusunderholdning i denne historie.
Forfatteren formår at tage en 400 år gammel ånd, fanget i en tøj-ninjadukke med en mission, der kommer ind i en almindelig delefamilie og vende op og ned på alting på den mest underholdende facon. Selv som voksen, siddende alene med lydbogen (oplæst af forfatteren selv) finder man sig selv skrige af grin, stort set hele bogen igennem. Især Stewart bringer smilet frem.
Det er historien om, hvordan drengen Aske må finde helten frem og forsøge at erobre prinsessen og blive skolens “konge”
Det er en fremragende læsehøjt bog – men man kan også som jeg høre den som lydbog og få lidt “and” med i processen.
Faktaboks:
Titel: Ternet Ninja
Forfatter: Anders Mattesen
Genre: Børnebog
Forlag: Rosinante & Co
Udgivet: 2017
Sider: 246
Bedømmelse: (6 / 6)
Anmeldereksemplar fra forlaget.