Den tyske profiler, Sigga Freitag har taget den danske politibetjent, Christian Porsing med til Berlin, eller nærmere betegnet Oranienburg, hvor en af verdens værste koncentrationslejre, Sachsenhausen, ligger. Sigga ønsker at Christian skal besøge museet, så han måske på den måde bedre kan fange den stemning der har “besat” hendes væsen. Hun er overbevist om at hendes opvækst nær dette grufulde sted har gjort, at hun kan det hun kan.
Christian har ikke rigtig lyst. Men er taget med til Berlin for at hjælpe Sigga med den engelske oversættelse af hendes nye bog. Han har svært ved at finde sig til rette i det dyste hus, hvor Sigga bor sammen med faderen, der er et virkelig uhyggeligt bekendtskab.
En dag da Christian er på værtshus møder han den svenske journalist, Linnea. Det er ikke helt tilfældigt at hun også er i Berlin. Det viser sig at hun faktisk leder efter Christian, eller måske nærmere Sigga. Hun er nært beslægtet til en kvinde der for år tilbage mistede to børn, der blev bortført. Der er tale om to mindre børn, en dreng og en pige. Drengens lig blev fundet relativt hurtigt – han var blevet kvalt. Men pigen har man aldrig fundet nogle spor efter siden. Lige indtil nu.
Et brev er dukket op på en legeplads. Et brev der fortæller at pigen stadig lever og at hun bliver holdt fanget af en mand.
Til at starte med tænker Christian at det er et håbløst projekt. Sigga har hårdnakket hævdet at hun aldrig mere vil arbejde på en kriminalsag, der potentielt kan koste hende livet – hun ønsker bare at dele sine erindringer i bogform og at leve et stille og roligt liv i Berlin. Men en dag kommer der en opringning – og Sigga kan ikke komme hurtigt nok til Sverige.
Det svenske politi famler lidt i blinde og tror at hvis de gennemfører lidt flere razziaer hos de mest kriminelle i Stockholm, kommer der nok nogle mere brugbare spor efter den forsvundne pige. Men det er bestemt ikke velset i den svenske underverden – de har deres egne metoder til at få folk til at tale…
Anmeldelse:
Første bog(sæson) i serien om Sigga Freitag og Christian Porsing hedder “Jeg er Sarons rose” og i den lærte læseren Sigga at kende.
Hvor man i “Station Z” får et nærmere kendskab til Christian – på et tidspunkt i bogen får vi endda Christian “for os selv” uden Sigga, og dette gør ham til bogens ubestridte hovedperson. Det er pludselig ham der står, mere eller mindre alene, med alle puslebrikkerne og skal forsøge at få dem til at passe sammen.
Første del af bogen foregår i Berlin, hvor læseren bliver inviteret med ind på Sachenhausen koncentrationslejr – museet. Og hold da op hvor kommer man i råddent humør af at læse om det sted – det er svært at afgøre om det skal besøges eller om det er bedst at holde sig fra det. Rigtig flot beskrevet af forfatteren, der er eminent til at præsentere lokationer med en helt unik stemning.
Jakob Melander, har sin helt egen evne til at opfinde personer der er så mystiske, at man som læser er nødt til uddybe bekendtskabet. I det her tilfælde kan man næsten ikke vente til der kommer endnu en bog. Især Sigga er så besynderlig, at man bare må vide mere.
Det er svært at slippe selve bogen handling i “Station Z” hvor både selvtægt og kidnapning kommer under luppen. Plottet holder helt klart og der kommer (som vanligt for Melander) med en del twists og uventede handlinger og spændingskurven drøner op og ned – som vi bedst kan lide det.
Man kan kun glæde sig til den næste bog /sæson – der er en del uløste konflikter fra begge de foregående bind, der må findes løsninger på hen af vejen. Glæder mig allerede
Kan klart anbefale alle der elske en god spændingsroman, der ikke er som alle de andre, om at putte denne her over i læsebunken til sommerferien (men husk lige at læse “Jeg er Sarons rose” først – så giver “Station Z” bedre mening.
Man kan både finde bogen i fysisk form, men også som lydbog på platformen: Mofibo.
Faktaboks:
Titel: Station Z
Forfatter: Jakob Melander
Genre: Kriminalroman – Sigga Freitag #2
Forlag: Peoples Press / Mofibo
Udgivet: 2022
Sider: 403
Bedømmelse: 
(5 / 6)
