På en tåget, uhyggelig ø ligger herregården Via Terra. Ejeren af stedet, Franz Oswald er en karismatisk mand, der har en evne til få de personer der omgiver ham, til at adlyde sit mindste vink.
Han afholder små seminar- events på fastlandet hvor han hverver personale men også gæster, der i den sidste ende er dem, der finansiere Oswalds imperium.
Sofia Bauman har en aften siddet og surfet på internettet. Hun er lige færdig på universitet og skal finde ud af hvad hun nu vil. Hun er meget miljøbevidst, ønsker et stressfrit liv og går ind for økologi. Hun får pludselig en email fra Franz Oswald, han invitere hende til en af de foredragsaftener han afholder – måske er livet på herregården nogen for hende.
Hun bliver nysgerrig og inden hun ser sig om, er hun også blevet indfanget af Oswalds charme og overvældende væsen. Sammen med en veninde tager hun til Tågeøen og skal se Via Terra, den herregård hvor Oswald afholder kurser.
På turen derover taler pigerne med færgemanden. Han bliver lidt bekymret da de nævner Via Terra. Han siger at gården er hjemsøgt, og der hviler en forbandelse over stedet. Det er et sted man skal holde sig fra, pigerne griner lidt af færgemandens forbandelser.
Da de har set herregården møder kvinderne Oswald. Han har helt sin egen ide med Sofia. Han tilbyder hende et job på herregården som bibliotekar. Hun skal endda selv oprette og indrette stedet og det lyder virkelig som et job, der kunne være rigtig spændende. Bagsiden af medaljen er så et Sofia skal binde sig for hele 2 år hvis hun ønsker jobbet. Lige den del er Sofia ikke så glad ved, det er temmelig længe.
Efter et par dage tager Sofia tilbage til fastlandet, kun for at pakke sin kuffert, slå op med kæresten og sige farvel til forældrene. Hun har bare lyst til at prøve det job hun har fået på Via Terra. I starten fungere det rigtig fint og Sofia får et fint bibliotek op at køre. Men takt med at tiden går, bliver Oswalds adfærdsmønster mere og mere mærkværdig. Hans dominerende facon begynder at fylde alt og da han får installeret kameraer på alle værelser og der bygges en mur omkring Via Terra med elektrisk pigtråd på toppen bliver stemningen en hel anden..
Anmeldelsen :
Forfatteren til “Sekten på Tågeøen” har selv levet et liv, hvor Scientology sektens regler har bestemt alt. Hun har derfor den perfekte baggrund for at skrive denne roman. Det er meget tydeligt at hun har prøvet lidt at hvert, selvom om historien er fiktion, er der tydeligvis nogle hændelser og begivenheder i bogen der kan vække genkendelse for medlemmer at lignende organisationer.
Det er virkelig uhyggelig, men fascinerende læsning. Man undres gang på gang over at en person kan have altoverskyggende magt, og samtidig en evne til at få alle i omgangskredsen til at udføre urimelige opgaver. Arbejdet på gården bliver udført under overvågning af personer, der burde have nøjagtig de samme livsbetingelser som den almene arbejder.
Lederen viser gang på gang sin magt ved at uddele ydmygende opgaver til dem der har “fejlet”, uden at nogen gør noget for at hjælpe dem. Tværtimod virker det som om at det er helt naturligt at man f.eks. skal gå med en rød kasket og luge i urtehaven når man har fejlet og må gå bodsgang.
Som læser bliver alle følelses-registre aktiveret i læsning af denne bog. Man bliver vred, frustreret, får gang på gang en klump i halsen og oveni er romanen fængslende, overraskende og svær at slippe igen. Den er desuden meget troværdig – desværre.
Man må sige personer som Franz Oswald, bliver portrætteret i andre typer af bøger, og han er lidt stereotypisk. En egocentrisk mand der evner at virke så overbevisende og troværdig at alle lader sig fange. Denne psykopatiske person findes i mange kriminalromaner i forvejen. Men man må sige at han passer som hånd i handske i denne fortælling, man når at hade ham for et godt ord inden man når 100 sider ind i bogen.
Selve øen er et perfekt sted at iscenesætte handlingen. Et sted ingen bemærker, ikke engang lokalbefolkningen reagere da gården isolerer sig, med pigtråd og høj mur.
Bogen har to “fortællere”. Man følger Oswalds opvækst der bestemt ikke har været ønskværdig for nogen. Den er skrevet i 1. person og er yderst rystende læsning. Denne skrivestil gør læsningen mere intens og nærværende og giver gang på gang myrekryb.
Den anden del er “Hovedfortællingen” der er skrevet om Sofia og set fra hendes perspektiv – råt og brutalt.
Heldigvis er “Sekten på Tågeøen” kun første del af en trilogi – glæder mig til de næste to..
Romanen er bestemt et mustread til alle der er interesseret i en god spændingsroman der kan lidt af hvert.
Faktaboks:
Titel: Sekten på Tågeøen
Forfatter: Mariette Lindstein
Genre: Spændingsroman
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2020
Sider : 479
Bedømmelse: 
(5 / 6)
Bogen kan læses og lyttes bl.a. på Mofibo – se linket.
