Sekten

Ravn på besøg i religiøs sekt.

Sekten Book Cover Sekten
Ravn # 3
Michael Katz Krefeld
Krimi
Lindhardt og Ringhof
2015
alle
366

Bedømmelse: (6/6 stjerner)

Ravn er nået bunden. Han sejler rundt fra båden Bianca til han stamværtshus, næsten hver eneste aften. Med hans lille tykke hund, Møffe på slæb.

Thomas Ravnsholdt plages til stadighed af den 3 år gamle sag, hvor hans kæreste Eva blev slået ihjel, mens Ravn selv var på arbejde. Han plages af dårlig samvittighed og mener at han har svigtet hende.

For at kunne opretholde hans "nye livsstil" må han modstræbende arbejde for en Advokat som privatdetektiv. Han laver overvågninger af personer der prøver at snyde forsikringsselskaber og den slags.

Efter en sag hvor Ravn er kommet lidt til skade, smider han håndklædet i ringen og gider ikke mere.

Han bliver dog opsøgt af en ung dame et par dage efter, hendes chef ønsker at han skal lede efter hans søn. Sønnen forsvandt for 30 år siden og har startet en religiøs sekt.

Faderen har siden passet deres fælles firma og nu er tiden inde til at bliver forenet med sin søn så derfor beder han Ravn om at finde ham.

Der har tidligere været en privatopdager på sagen der har sendt en del rapporter hjem til faderen og er siden forsvundet. Efter lidt betænkningstid beslutter Ravn sig for at tage sagen - en meget skæbnesvanger beslutning.

Denne bog er læst på 2 dage, og dette siger nærmest alt. Den er simpelthen ikke til at lægge fra sig. Sekten er simpelthen en af de bedste bøger jeg har læst i år!

Michael Katz Krefeld skriver så levende og spændende at du ind imellem sidder og holder vejret. Han lader Ravn fortælle historien med enkelte sidespring. Den tidligere detektiv beskriver hændelser i Sekten via den rapport Ravn får med hjem.

Man kommer også i denne bog en lille smule i på sagen om Ravns dræbte kæreste, en føljeton der også følger Ravn i de forrige bøger.

Bogen kan helt klart anbefales til alle krimielskere - der er ingenting at betænke sig på - LÆS DEN - det fortryder du ikke.

Der er ingen tvivl om hvor mange stjerner bogen skal have 🙂