Fabian Risk er 43 år, er gift og har to børn. Familien er lige flyttet fra Stockholm til Helsingborg, for at starte på en frisk. Ægteparret synes det er på tide, at puste lidt liv i sammenholdet og lade “gamle spøgelser” blive i Stockholm og komme videre. Fabian og hustruen ved at de elsker hinanden, men alligevel er de ved at glide hver sin vej.
Han har fået ferie fra sit job og kan nu nå at dyrke sin familie lidt, inden han skal starte i det nye job ved kriminalpolitiet i Helsingborg. Men lige midt i flytningen, sker der et mord som i høj grad fanger Fabians interesse. En lokal sløjdlærer findes død på arbejdspladsen, den lokale skole. Han har fået hænderne savet af med en nedstryger, i levende live. Dørene ud af sløjdlokalet bliver taget af, så offeret ikke kan komme ud, og han dør af blodmangel. Hænderne bliver senere fundet i skolens baderum.
Byen er i chok, hvordan kan sådan noget foregå i deres ellers så stille by?
På mordstedet finder politiet et gammelt klassebillede, hvor offerets ansigt er krydset over. På samme billede sidder en ung udgave af Fabian Risk. Dette er den direkte årsag til at Fabian må indlemmes i efterforskningen og gå glip af den ferie familien har så hårdt brug for.
Da Elev nr 2 også findes myrdet på sin arbejdsplads, med en gaffeltruck henover benene, begynder tiden at blive en høj faktor i efterforskningen. Politiet begynder at arbejde med den teori, at hele klassen måske skal udryddes. Fabian kan huske en dreng, der hele skoletiden er blevet mobbet i klassen og politiet koncentrere deres efterforskning omkring den person. Mistanken styrkes da Fabian kan fortælle, at især de to dræbte var meget hårde netop ved klassens mobbeoffer. Ingen i klassen turde at gøre noget for at hjælpe staklen, ikke engang skolens lærer gjorde noget.
Oveni er der nogen ved Helsingborg Politi, der ser lidt skævt til Fabian. Han er jo også på klassebilledet på lige fod med de andre, kan det faktum at han er politibetjent helt frikende ham fra mistanke. Kan en “lovens håndhæver” ikke ligeså godt havne på den forkerte side af loven? Eller er han også et muligt offer for gerningsmanden?
Foruden drabssagen er der den private situation hos Fabian. Ham og hustruen, der er kunstmaler, er ved at glide fra hinanden. Kan forholdet holde til at Fabian endnu engang vælger arbejdet før familien? De har en teenagerdreng, der for det meste holder sig til sit værelse. Her hører han heavy metal og spiller Counterstrike, men det er jo meget normalt for en dreng på hans alder ?
Offer uden ansigt er mit første møde med Stefan Ahnhem. Jeg er normalt meget glad for de svenske krimiforfattere og denne bog er ikke en undtagelse.
Specielt den psykologiske stemning der husere i romanen, holder læserens interesse fanget og det er svært at lukke bogen igen, når den først er åben. Spændingsniveauet er meget intenst. Kronologien i bogen holder 100 %, man er altid klar over hvor man er og hvem man er sammen med.
Der er i bogen tilbageblik i en dagbog, hvor vi følger en drengs kamp for at finde lidt anseelse og respekt i sin klasse, hvilket slet ikke lykkes. Meget hjerteskærende læsning.
Kriminalromanen hører helt klar til kategorien ”must read” så har du ikke læst den endnu og er du til den type bøger, så sæt i gang..
Faktaboks:
Titel: Offer uden ansigt
Serie: Fabian Risk #1
Forfatter: Stefan Ahnhem
Genre: Kriminalroman
Forlag: Lindhardt &Ringhof
Udgivet: 2014
Sider: 475
Bedømmelse: (6 / 6)