Anna Fox bor alene i en stor villa på 400 kvadratmeter. Hun lider af agorafobi, der kort fortalt, er angst for åbne pladser, angst for pludselig at stå alene i en kø i supermarkedet, på en bro eller bare i sin egen have. For Anna er det kort defineret, angst for den store åbne himmel, horisonten og en altoverskyggende angst bare for at være udenfor.
Hun boede sammen med sin mand, Ed og deres datter, Olivia. Nu nøjedes de med at ringe ofte til hinanden, Anna og Ed er blevet separeret, men ikke endnu skilt, Anna håber stadig at de kommer tilbage til hende, så snart hun har fået det bedre. I mellemtiden har Anna sin rødvin, overordentlig spændende naboer og glæden ved at vælge en ny gammel film eller to hver aften. Alle hendes gøremål, kan foretages inde i huset. Hun er uddannet børnepsykolog, og dette hjælper ikke, at hun derfor selv kender alle symptomer, på sin egen sygdom.
Hun går indimellem online på en hjælpelinje, hvor der sidder andre med nøjagtig den samme lidelse som hende selv. Her chatter de sammen og udveksler fremskridt og modgang. Derudover har hun et forum hvor hun lærer fransk, for begyndere og endnu en webside, hvor hun spiller skak, mod folk hun ikke kender.
Anna er voldsom sårbar ligeså snart noget foregår udenfor huset. F.eks. Til Halloween, hvor gadens børn morer sig med at kaste æg på hendes hoveddør. Hun kan slet ikke åbne døren og jage dem væk. Til sidst forsøger hun alligevel og alle angstens værste ansigter viser sig lige med det samme. Hun ender med at falde helt sammen, uden at være i stand til at komme på benene igen. Hun bliver reddet af naboen, der ser sit snit til at komme indenfor, hos denne her mærkelige dame, hun aldrig har set gå udenfor en dør.
Den ensomme Anna, kan godt lide sin nye nabo, hun kommer forbi endnu en gang, hvor de spiller skak og drikker vin og det er ganske hyggeligt. Nabokonen har rigtig flot medaljon om halsen, med et billede af sin søn, i. En dreng som Anna godt kender fra linsen i sit kamera. Hun kender alle sine naboer, gennem sit kamera, det er hendes måde at holde øje med, hvad der foregår udenfor huset.
Ikke længe efter deres skakaften, får hun øje på nabokonen i vinduet inde ved naboen – hun har svært ved at tro hvad hun er vidne til…. Anna bliver rædselsslagen – hvad nu ? Hun kan jo ikke engang hjælpe hende, den søde nabo…
Jeg blev meget overrasket, da jeg opdagede at forfatteren til bogen er en mand. A.J. Finn har skrevet en roman, der foregår i en syg kvindes sind. Hele bogen bliver fortalt udfra Annas synspunkt, og alting opleves gennem hende. Han gør det rigtig godt, efter endt læsning er der ingen der har lyst til at opleve den hverdag Anna har. Isoleret, konstant fuld, pillemisbrug og alligevel med en trang og lyst til at hjælpe andre. Halvdelen af tiden, er hun endda i tvivl om hun i det hele taget kan hjælpe nogen. Hun kan jo ikke engang hjælpe sig selv.
Heldigvis har hun et par faste støtter. Der kommer en psykolog og en fysioterapeut som kommer til Anna med faste intervaller.
Forfatteren forstår hele tiden at ballancere mellem virkeligheden som den virkelig ser ud, og virkeligheden set med Annas øjne. Hun har et omfattende blandingsmisbrug, idet hun fast tager psykofarmaka sammen med rødvin. Hver dag er hun overbevist om at hun ikke vil drikke i dag og finde alligevel sig selv senere, foran tastaturet midt i et skakspil med et fyldt rødvinsglas i hånden.
Historien er virkelig godt skruet sammen, og siderne i bogen vender nærmest sig selv. Selvom Anna bor så isoleret og lider udpræget af ensomhed, så er man top-underholdt sammen med den underlige, fordrukne børnepsykolog. Hun bor i et spændende nabolag, og hun chatter med mange ligesindede. Bl.a. en ældre kvinde der også lider af agorafobi.
En forrygende thriller der naturligvis høster 6 stjerner.
Faktaboks:
Titel: Kvinden i vinduet
Forfatter: A.J.Finn
Genre: Thriller
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2018
Sider: 424
Bedømmelse: 
(6 / 6)
Anmeldereksemplar fra forlaget.
